Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Danskerne stoler ikke på at deres data altid behandles fortroligt, når de f.eks. handler på nettet, viser en ny undersøgelse. Foto: Aarhus Panorama/arkiv/genrebillede

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Tidligere bestyrelsesformand revser »nikkedukker« i el-branchen. Der mangler kompetente bestyrelsesfolk, som kan tøjle ekspansionsivrige direktører i de andelsejede el-selskaber. Sådan lyder det i et skarpt angreb på el-branchen fra Søren Fischer, der indtil 2014 var bestyrelsesformand i et af branchens store selskaber, Verdo i Randers.
 

Danskerne stoler ikke på, at virksomheder passer på deres data. Hver anden dansker er bekymret over, om deres kundedata er i sikre hænder, når de shopper på nettet eller på anden vis skal afgive personlige data til virksomheder.
 

Genmab-chef har fundet ny stjerne. Noget tyder på, at Genmab-topchef Jan van de Winkel har fundet sin næste vinder i lægemiddelkandidaten med det mundrette navn tesotumab vedotin. Han håber i hvert fald, at Seattle Genetics ikke udnytter en mulighed for at få halvdelen af rettighederne til lægemidlet, siger han til Finans.
 

Elendig sommer giver godt efterår for charterbranchen. En usædvanlig våd og kølig dansk sommer kommer til at skæppe godt i kassen hos charterselskaberne. Møgsommeren betød nemlig stopfyldte charterfly, og at mange gik forgæves, hvilket har øget salget af rejser i efteråret og vinteren.
 

Europæisk æg-skandale er kommet til Danmark. 40 kogte, pillede æg, der kan være inficeret med et giftigt insektmiddel, er fundet hos en jysk bager. De muligvis giftfyldte æg er en del af en større europæisk fødevareskandale. (DR)
 

FLSmidth kan ikke sælge virksomhed. Til-salg-skiltet er stadig oppe hos cement- og minekoncernen FLSmidths forretning Bulk Material Handling. I 1 år og ni måneder har virksomheden, som beskæftiger sig med udstyr og systemer til håndtering af tørlast - eksempelvis sten og jord, været til salg.
 

Gigantforvaltere advarer investorer. To af verdens store formueforvaltere advarer nu investorer om, at tiden er inde til at sænke risikoen. De amerikanske forvaltere Pimco og T. Rowe Price peger på, at de høje priser på aktier ikke levner megen plads til skuffelser, og T. Rowe Price har droslet ned for aktierne i sine porteføljer til det laveste niveau siden 2000. (Bloomberg)
 

Topchef for investeringsbranchens lobbyorgan stopper. Det er to år siden, at Anders Klinkby tiltrådte som adm. direktør for Investeringsfondsbranchen, men onsdag meddelte han, at han stopper til november. Det sker som en konsekvens af interesseorganisationens fusion med den store finansorganisation, FinansDanmark.
 

Den eskalerende konflikt mellem USA og Nordkorea, får nu den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, til at kritisere USA´s præsident Donald Trump for at bruge samme krigeriske retorik som diktauret i Nordkorea. Dermed optrapper han konflikten unødvendigt, mener han. (DR)
 

Inflationen er voldsom i Venezuela. Den kriseramte økonomi i Venezuela havde i årets første syv måneder en inflation på 248,6 pct. Det oplyste oppositionen i parlamentet onsdag i fraværet af officielle tal. (Reuters)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også