Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Dansk lønfirma solgt i kæmpehandel | Omstridte københavnske bycykler er tæt på redning | Novo-rival lægger nye tal frem efter Trumps angreb om grådighed

GODMORGEN


Dagens første briefing er landet i din indbakke. God læselyst!


NYHEDER


Novo-rival lægger nye tal frem efter Trumps angreb om grådighed
. Eli Lilly, en af Novo Nordisks største konkurrenter, har valgt at fjerne en stor del af mystikken om prisen på lægemidler i USA ved at offentliggøre langt mere detaljerede data end tidligere.
 

Dansk lønfirma solgt i kæmpehandel. Bluegarden, firmaet bag lønsystemerne Dataløn og Multidata, er på vej på norske hænder. Nu mangler kun myndighedernes godkendelse.


Omstridte københavnske bycykler er tæt på redning
. De hvide bycyklers fremtid kan være tæt på at blive reddet. På et møde mellem Saxo Privatbank, der er den største kreditor i Gobike/Bikeshare-selskaberne, og By- og Pendlercykel Fonden er der blevet indgået en aftale. Den sikrer foreløbigt bycyklernes drift i rekonstruktionsperioden.


Det hemmelige magtspil om Danmarks fremtidige energiforsyning
. Analyse: Fire elselskaber tilbyder at eje og drive den danske gasdistribution. What’s not to like, spørger selskaberne. Men tilbuddet handler om meget mere end gasforsyning.


Enig opposition kræver lynhurtigt fuldt stop for varmefidus
. En samlet opposition vil stoppe ny fjernvarmefidus, hvor varmekunder over hele landet risikerer ekstra regninger i milliardklassen uden at få noget igen. Socialdemokrater efterlyser hastebehandling, og De Radikale advarer om mulige juridiske forhindringer.


Seks danskere er blandt verdens rigeste - Lego-ejer god for 146 mia. kr
. Lidt mere end en håndfuld danskere har fundet vej til Forbes' liste over verdens rigeste mennesker. (Forbes)
 

Anonymt makkerpar sælger flyfirma for 500 mio. kr. De to stiftere af selskabet TP Aerospace, der har gjort reservedele til fly til en indbringende forretning, har solgt selskabet til kapitalfond for over 500 mio. kr. Begge forbliver i ledelsen og beholder en stor portion aktier (Børsen - betalingsartikel)
 

30 anholdt i madskandale i Brasilien - styrelse undersøger, om fordærvet kød er havnet i danske kølediske. Der er brasiliansk okse- og kyllingekød i danske kølediske, og en del af de importerede produkter kommer fra virksomhederne BRF og JBS, som er under anklage for at have sminket gammelt kød med kemikalier og solgt det til eksport. (JP)


Fillon kritiserer tysk flygtningepolitik i fransk tv-debat
. Den konservative Francois Fillon langede hårdt ud efter den tyske forbundskansler Angela Merkels flygtningepolitik i den første tv-debat mellem de franske præsidentkandidater mandag aften. Francois Fillon mener, at Merkels håndtering af flygtningekrisen har forårsaget store problemer for Europa. (Reuters)


Goldman Sachs vil producere robot-rådgivere
. Investeringsbanken Goldman Sachs, som er kendt for at rådgive de rige og magtfulde, er angiveligt i færd med at udvikle særlige interaktive robo-rådgivere, som skal rådgive masserne om økonomi, skriver amerikanske medier. Goldman Sachs ønsker dog endnu ikke at kommentere planerne. (Reuters)


DEBAT


Lønhop på 60 procent OK. Men begrundelsen - gudfader i skuret
. Sikkert godt. Helt sikkert meget, meget dyrt. Danske bestyrelsesformænd koster meget mere end svenske, skriver Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator.


GIK DU GLIP AF...


Stjernespækket robot-startup jagter storvækst med ny opfindelse
. Med millioner fra salget af Universal Robots i ryggen forsøger startupvirksomheden On Robot at blive den næste store robotsucces i Odense.


DET SKER I DAG


¤¤

  • Erhverv: Generalforsamling i DFDS, Jyske Bank og NeuroSearch
     
  • Politik: Åbent samråd om progression i ejendomsværdiskatten. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er i dag kaldt i åbent samråd om regeringens plan om at fjerne progressionen i ejendomsværdiskatten. Ministeren skal blandt andet redegøre for, hvorledes regeringens forslag vil øge den geografiske ulighed i Danmark. Samrådsspørgsmål er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S). Tilmelding til samrådet skal ske senest den 20. marts klokken 11


¤

  • Erhverv: Statistik for EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, februar 2017
     
  • Erhverv: Statistik: Godstransport med danske lastbiler, 4. kvt. 2016
     
  • Erhverv: Statistik: Betalingsbalancen over for udlandet, 4. kvt. 2016
     
  • Krimi: Opgør om fredning i Ringkøbing Fjord. Højesteret ventes at behandle en retssag om, hvad landmændene har ret til at foretage sig på Værnengene ved Ringkøbing Fjord. Landbrug & Fødevarer er utilfreds med en afgørelse truffet af Natur- og Miljøklagenævnet. Dommen afsiges ikke denne dag
     
  • Udland: EU's finansministre mødes. Finansministrene fra EU-landene mødes i dag til rådsmøde i Bruxelles


Tegnforklaring:


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

BRANCHENYT
Læs også