Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

ATP og canadisk fond køber Københavns Lufthavne | El-selskabernes sats på fibernet koster forbrugerne milliarder: Hver fiberkunde har kostet 45.000 kr. | Arbejdsmarkedet i rekord: Nu er mere end 3 mio. til rådighed

GODMORGEN

ATP og canadiske OTPP køber 57,7 procent af Københavns Lufthavne af Macquarie. Det meddelte Københavns Lufthavne i aftes via fondsbørsen. Her er dagens første briefing.

NYHEDER

ATP og canadisk fond køber Københavns Lufthavne. ATP har sammen med OTPP, der står for Ontaria Teachers' Pension Plan, aftalt af købe australske Macquaries andel af Københavns Lufthavne for et milliardbeløb og bliver dermed ny storaktionær i lufthavnsselskabet.


El-selskabernes sats på fibernet koster forbrugerne milliarder: Hver fiberkunde har kostet 45.000 kr
. Efter 12 år med et tab på mere end 6 mia. kr. på fibernettet, vil el-selskaberne de kommende år grave endnu mere fibernet ned i landområderne, hvor investeringen ofte bliver endnu dyrere pr. kunde.


Arbejdsmarkedet i rekord: Nu er mere end 3 mio. til rådighed
. Siden 2013 er arbejdsmarkedet vokset eksplosivt, i takt med at reformer af bl.a. pensionsalderen sætter ind og udlændinge strømmer til. Udviklingen udfordrer ifølge flere økonomer behovet for flere reformer på arbejdsmarkedet.


Storbyen fører kapløbet om medarbejderne, selvom provinsen haler ind
. Arbejdsmarkedet er i rekord, men det mærkes mest i de store byer. Det viser en opgørelse fra Jyske Bank.


Norwegian i vigtig aftale med lavpriskonkurrent
. Rejsende kan købe billet med EasyJet til Norwegians oversøiske ruter. Det kan skaffe flere passagerer til Norwegians mange nye langruter.


Tysk storkoncern smider slipset og lader cheferne erkende fejl
. Otto Group i Hamborg, som gennem årtier har solgt varer via kataloger og postordre - og til danskere - er i gang med en stor omstilling. Koncernen satser hårdt på onlinehandel og tech - derfor er alle nu blevet dus.


Medie: EU-rapport ser skattemilliarder fra Google og Facebook tabt
. EU-landene kan have mistet op til 5,4 mia. euro - 40 milliarder kroner - i skatter fra Google og Facebook. Det viser en rapport, der offentliggøres torsdag, udarbejdet af den arbejdsgruppe i EU, der fokuserer på skattereformer. (Reuters)


Direktør for verdens største kødproducent er anholdt
. Brasiliansk politi har anholdt Wesley Batista, direktør for verdens største kødproducent, JBS. Han har angiveligt fået en gevinst ud af insiderhandel, efter at hans egen indblanding i en sag om mulig korruption påvirkede markedet. (BBC)

DEBAT

Sådan afvikler vi postgiganten. Det skrantende Postnord har ikke brug for en redningsplan for milliarder af skattekroner. PostNord har brug for en afviklingsplan, skriver Thomas Torp, adm. direktør i den grafiske brancheforening Grakom.

GIK DU GLIP AF...

Investorer flytter fiskefarmene op på land og ud i industrikvartererne. Det globale, årlige forbrug af fisk ventes at vokse med 23 mio. tons i løbet af 10 år. Fangsterne ude i havet forudses imidlertid at falde svagt, fordi bestandene allerede er udnyttet maksimalt. Derfor samles stimer af investorer omkring nye, landbaserede fiskefarme.

DET SKER I DAG

  • Politik: Åbent samråd om seniortænketank med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)


Øvrige:

  • Erhverv: Fremtidens biler præsenteres i Frankfurt ved det 67. Internationale Motor Show under sloganet »Future Now«
     
  • Politik: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) åbner konferencen China Day 2017
     

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

BRANCHENYT
Læs også