*

ShippingWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Megaskibe udfordrer rederiers bevægelsesfrihed

Også for afskiberne kan det i fremtiden få større konsekvenser, når antallet af ugentlige services mellem Fjernøsten og Nordeuropa reduceres, og når rederne i perioder må tilpasse deres kapacitet til den aktuelle efterspørgsel.

Foto: Mads Nissen

Selv om de nye ultrastore containerskibe mellem Fjernøsten og Nordeuropa bidrager til at sænke redernes enhedsomkostninger, vil de samme redere miste noget af den fleksibilitet, de har i dag, når de løbende må tilpasse deres ugentlige kapacitet til den aktuelle efterspørgsel.

Samtidig kan det få konsekvenser for kunderne, når rederne gradvist reducerer antallet af services i takt med indfasningen af de store skibe.

»Vi forventer, at antallet af services på Asien-Nordeuropa vil falde i de kommende år, når nye og større skibe leveres. Det betyder, at rederne vil have mindre fleksibilitet, når de justerer kapaciteten ved at annullere sejladser, som de gør i dag,« skriver SeaIntel i en analyse i ugebrevet Sunday Spotlight og fortsætter:

»Færre services med større skibe betyder, at en større procentuel andel af redernes ugentlige kapacitet vil gå tabt ved annullering af sejladser i fremtiden med konsekvenser for en større del af kunderne.«

I dag vælger rederne ifølge SeaIntel typisk at justere kapaciteten til den aktuelle efterspørgsel ved at annullere sejladser med mindre skibe, men det bliver i fremtiden mere kompliceret, når de store containerruter mellem Fjernøsten og Nordeuropa vil blive domineret af megaskibene.

SeaIntel har identificeret 95 annullerede sejladser over de sidste 108 uger svarende til en sejlads hver uge.

Af de 95 aflyste sejladser valgte containerrederne i blot 16 procent af tilfældene de store skibe, mens mindre skibe blev taget ud i 84 procent af tilfældene. Til gengæld viser gennemgangen, at der er stor forskel på, hvem der gør hvad.

Maersk Line har f.eks. endnu ikke fundet det nødvendigt at annullere en sejlads af rederiets store skibe. Modsat har den såkaldte G6-alliancen gjort det i 33 procent af de tilfælde, hvor rederne i alliancen har fundet det nødvendigt at annullere sejladser.

Denne artikel er leveret af
Læs også