*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Maersk Line anklaget for ulovlige prisaftaler i Rusland

Maersk Line har sammen med fire andre containerrederier deltaget i ulovlige prisaftaler mellem Asien og Rusland, mener de russiske konkurrencemyndigheder. Maersk Line bekræfter oplysningerne over for Shippingwatch.

ShippingWatch
Foto: Charlotte de la Fuente

Maersk Line og fire andre containerrederier har brudt Ruslands konkurrencelov gennem ulovlige prisaftaler. Det mener den russsiske konkurrencemyndighed Russian Federal Antimonopoly Service (FAS), der i flere år har undersøgt rederiernes praksis.

Pressechef i Maersk Line, Michael Storgaard, bekræfter, at Maersk Line er blandt de rederier, der er fundet skyldige i at have overtrådt konkurrencereglerne.

"Vi har været en del af en undersøgelse om price fixing, som de (Ruslands konkurrencemyndighed, red.) mener, vi har gjort. Det er vi uenige i, og vi mener, den praksis, vi har, er korrekt," siger Michael Storgaard til ShippingWatch.

Han forventer, at myndighederne senere vil forelægge Maersk en bøde.

Ifølge nyhedsmediet PortNews har de russiske konkurrencemyndigheder udpeget Maersk Line samt franske CMA CGM, koreanske Hyundai Merchant Marine Co, kinesiske Orient Overseas Container Line og taiwanesiske Evergreen som de fem containerrederier, der ulovligt har aftalt priser på ruter mellem Fjernøsten, Sydøstasien og St. Petersborg og Ust-Luga i Rusland i perioden 2012-2013.

Russiske myndigheder truer CMA CGM med sagsanlæg 

EUs konkurrencesag mod linjerederierne runder to år 

Denne artikel er leveret af
Læs også