*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

EU og Maersk Line indgår forlig i kartelsag

EU-Kommissionen har indgået et forlig med 15 af verdens største containerrederier, heriblandt Maersk Line, og dropper mangeårig kartelundersøgelse af rederiernes annoncerede prisforhøjelser.

ShippingWatch
Pr-foto: Maersk Line

EU-Kommissionen har indgået et forlig med 15 af verdens største containerrederier, herunder A.P. Møller - Mærsk , der i flere år har været har været under Kommissionens lup og under mistanke for at koordinere priser for containerfragt ved at annoncere kommende prisforhøjelser via de såkaldte GRI, General Rate Increase. Men nu har parterne fundet en løsning, fremgår det af EU Tidende tirsdag formiddag.

Officielt åbnede Kommissionen sagen mod containerrederne, som tæller toprederier som Maersk Line og konkurrenterne schweiziske MSC, franske CMA CGM og flere asiatiske spillere, i november 2013 og indledte to år senere i vinteren 2015 samtaler med containerrederierne, som siden da har samarbejdet med Kommissionen for at finde en løsning på den udskældte praksis.

EU-Kommissionen påpegede i første omgang, at de offentligt annoncerede prisforhøjelser fra containerrederierne gjorde de forskellige konkurrerende rederier i stand til at ensrette deres priser. Kommissionen holder fast i sin kritik:

"Kommissionen finder det problematisk, at denne praksis kan sætte parterne i stand til uden risiko for at miste kunder at »teste«, om de har rimelig mulighed for at gennemføre en rateforhøjelse, og derigennem mindske den strategiske usikkerhed for parterne og reducere deres incitament til at konkurrere med hinanden. Kommissionen mener, at denne adfærd kan udgøre en samordnet praksis i strid med artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen," fremgår det af Kommissionens tekst offentliggjort tirsdag.

I hele forløbet af containerrederne været uenige i Kommissionens betragtning og er heller ikke enige i den juridiske analyse, skriver Kommissionen. Alligevel har containerrederne ifølge Kommissionen arbejdet med Kommissionens kritikpunkter, men har understreget over for Kommissionen, at det "ikke skal ses som en indrømmelse af, at de skulle have overtrådt EU's konkurrenceregler eller som en indrømmelse af skyld."

Denne artikel er leveret af
Læs også