*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Sådan holder du på jobbet

Det er ikke nok at læne sig glad tilbage og bare passe sit arbejde. Der skal mere til.

LIVE

Du har fået et job, som du brænder for.

Nu gælder det om at holde fast på det, for det er hårde tider og virksomheden kan blive nødt til at fyre. Derfor er ikke nok at læne sig glad tilbage og bare passe sit arbejde.

Der skal mere til - ikke mindst i krisetider. Det gælder om at imponere, skriver den norske avis Dagens Nærigsliv, som iler med nogle god råd.



1) Hold dig opdateret på nyheder om branchen og virksomheden. Allerede før du begynder i jobbet, bør du sætte dig godt ind i virksomhedens visioner og planer. Læs alle nyheder om den virksomhed, som du skal arbejde i og også gerne nyheder om konkurrenterne i markedet. Og hold dig fortsat opdateret. Det vil få dig til at fremstå kyndig og indsigtsfuld, når andre ansatte snakker om virksomheden. Måske du også indimellem kan imponere dem.



2) Undgå at blive vægpynt. Du blev ansat på grund af dine erfaringer, dine evner og meninger. Ræk derfor hånden op på møderne for at tilbyde din indsigt i dette og hint. Søg deltagelse i projektgrupper for at gøre dig bemærket og komme frem med dine tanker og ideer.



3) Lav være med at kigge alt for slavisk på klokken. Det er et dårligt signal at sende at styrte ud af døren på klokkeslæt, når arbejdsdagen er omme. At komme tidligt og gå sent viser, at du er dedikeret til jobbet.



4) Netværk, netværk, netvæk. Det er aldrig for tidligt at begynde at netværk. Forsøg at gøre et godt indtryk på alle personer, som du møder og knyt bånd til dem på professionelle netværkssider som f. eks. LinkedIn. Husk at verden er lille.



5) Tag initiativer og kommuniker. Vær ikke bange for at gå i en anden retning med et projekt, selvom om chefen egentlig har ledet dig i en anden retning. Hold dog tæt kontakt til chefen og vær sikker på, at det er ok, og at du grundlæggende er på rette spor. Bed om hyppige tilbagemeldinger enten via email eller ansigt til ansigt. Spørg chefen, hvilken slags kommunikation han eller hun foretrækker.



Læs også