*

Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Trifork etablerer selskab i Schweiz

IT-selskabet Trifork har etableret selskab i Schweiz. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Det schweiziske datterselskab Trifork GmbH skal levere konsulentydelser til den schweiziske finansielle sektor inden for selskabets kerneområder procesoptimering og softwarearkitektur, oplyses det i meddelelsen.

Heraf fremgår det også, at etableringen er i tråd med strategien om, at 15 pct. af omsætningen i løbet af to år skal komme fra udenlandske aktiviteter.

- Vi har nu taget det første skridt hen imod etableringen af en platform, der gør det muligt at øge vores omsætning udenfor Danmarks grænser helt i overensstemmelse med selskabets strategi. Schweiz er et interessant vækstmarked med en central geografisk placering, hvilket gør det til et godt udgangspunkt for en internationalisering af Trifork, siger administrerende direktør Jørn Larsen i meddelelsen.

Etableringen af det nye selskab påvirker ikke forventningerne til indeværende regnskabsår.

Læs også