*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Pas på sex-video med Megan Fox

It-kriminelle misbruger den amerikanske skuespiller Megan Fox i et nyt it-angreb.

LIVE
Sådan ser det ud, hvis man bliver tilbudt den falske sex-video. Screendump: CSIS. Megan Fox til premieren på Transformers: Revenge of the Fallen. Foto: Matt Sayles/AP.

Skuespillerinden Megan Fox er blevet kaldt den nye Angelina Jolie og betragtes som en af de mest sexede kvinder verden over.

Men et sexet ydre kan også misbruges, og det er lige præcis, hvad it-kriminelle har gjort, oplyser it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

De it-kriminelle lokker for tiden med en sex-video, som angiveligt har Megan Fox i hovedrollen. Reklamen for filmen distribueres via den populære video-portal YouTube.

Men prøver det intetanende offer at afspille videoen, bliver vedkommende ført over på en anden hjemmeside, som udsætter pc'en for skadelig kode - altså et forsøg på at lægge skadelig software ned på brugerens pc.

Ringetoner til overpris

På hjemmesiden er der desuden flere bannerreklamer, og en af dem tilbyder ringetoner til mobiltelefoner. Men de er stærkt overtakserede, og da man samtidig skal betale med kreditkort, er der en risiko for, at ens kortoplysninger falder i de forkerte hænder.

CSIS' anbefaling er ganske enkelt, at man ser bort fra Megan Fox-videoen. Det eneste, man får ud af videoen, er et angreb på ens computer.

Læs også
Annonce