*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Indvandrerledighed koster dyrt

Indvandrernes svære vej ind på arbejdsmarkedet koster samfundet et enormt spild hvert år, potentielt svarende til 24 mia. kr. om året. Det er afgørende at mindske tabet i de kommende år, siger eksperter.

LIVE
Foto: Colourbox

Indvandrernes markant mindre tilstedeværelse på arbejdsmarkedet er et enormt spild af ressourcer, som lige nu kunne give den økonomiske vækst et tiltrængt løft.

Det viser en analyse, som Nykredits chefanalytiker, Jakob Legård Jakobsen, har foretaget af den lave såkaldte erhvervsfrekvens blandt indvandrere.

Utopisk tanke

»Det er nok utopi at tro, at indvandrerne kan få helt samme tilstedeværende på arbejdsmarkedet som personer af dansk oprindelse. Men regner man ud, hvor stor en produktion de kunne bidrage med, hvis lige så mange af indvandrerne havde et arbejde, svarer det til en produktionsværdi på 24 mia. kr. om året, som ville vokse til 32 mia. kr. frem til 2040,« siger Jakob Legård Jakobsen.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka 56 personer ud af 100 indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigede, mens tallet for personer af dansk oprindelse er næsten 80 ud af 100.

Hver beskæftigede på det danske arbejdsmarked skaber værdi for i gennemsnit 310.000 kr. om året.

24 mia. ekstra

Lige nu kunne arbejdsstyrken vokse med 77.000 personer, hvis indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som personer af dansk oprindelse, og det ville give 24 mia. kr. ekstra om året.

»En væsentlig forklaring på den store forskel er, at danske kvinder i betydeligt større udstrækning end i andre lande er på arbejdsmarkedet. Desuden betyder det noget, at især de første indvandrere ikke havde så høje kvalifikationer som danskerne, og mange kunne ikke få arbejde, fordi danske virksomheder ikke ville betale en høj dansk løn for det lave kvalifika-tionsniveau,« forklarer tidligere overvismand og økonomiprofessor Torben M. Andersen om baggrunden for skævheden.

I takt med at indvandrernes efterkommere har fået en dansk uddannelse, vil en del af forskellen udlignes.

»Men v i kan desværre også se, at især drengene blandt efterkommerne fortsat sakker bagud i uddannelsesniveau. Det er om ikke andet en ridse i lakken i det skolesystem, som mange mener, kan bryde den sociale arv,« siger Torben M. Andersen.

Både han og Jakob Legård Jakobsen peger på det afgørende i, at man prøver at få fat i den tabte ressource.

Lav økonomisk vækst

»Lige nu lider vi under en meget lav økonomisk vækst, og det kunne være et væsentligt bidrag, hvis vi fik flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet,« siger Jakob Legård Jakobsen.

Desuden er det hele velfærdsmodellen, der bliver angrebet, siger den tidligere overvismand Torben M. Andersen.

»Hvis det ikke lykkes, kan det true hele sammenhængskraften i det danske samfund og dermed underminere opbakningen til hele vores velfærdssamfund. Så ud over de oplagte økonomiske årsager er det i høj grad afgørende, at få rettet op på det af socialpolitiske årsager,« siger Torben M. Andersen.

Begge peger på, at regeringen har taget vigtige initiativer til at rette op på ubalancen, nemlig ved at øge de unges uddannelsesniveau generelt.

Læs også