*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Danskere vilde med tysk iPad

Verdens måske mest hypede gadget trækker morgenfriske danskere til Hamborg.

LIVE
Århusianeren Lars Christensen er grafisk designer - og nybagt og tilsyneladende lykkelig ejer af en iPad. Foto: Lise Blom Der var flere danskere i køen foran Alstertal-centeret i Hamborg, hvor iPad'en har europæisk premiere fredag morgen. Foto: Lise Blom Foto: Lise Blom En af de første tyskere med en iPad købt i hjemlandet forlader Apple-butikken i Hamborg. Foto: Lise Blom Lars Christensen og hans kammerat måtte se sig slået af denne glade, tyske Apple-entusiast, som nåede først frem til kasseapparatet i Alstertal-indkøbscenteret fredag morgen med en iPad under armen. Foto: Lise Blom & Apple, Kollage: Mattias Grøndal

Hamborg

To tyske mænd nåede frem til de låste glasdøre i Alstertal-indkøbscenter i det nordlige Hamborg, inden den første bil med danske Apple-entusiaster ankom kort efter midnat natten til fredag.

Siden har langt over 100 personer sluttet sig til gruppen af ventende. Alle med det mål at blive ejer af Apples ultrapopulære iPad, der fredag breder sig fra hjemmebanen i USA ud i ni udvalgte lande.

Foruden Tyskland er der premiere i bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien, og Schweiz, mens den officielle ankomst til Danmark stadig er ukendt.

Kl. 7.04: Inspireret af USA

”Halvdelen af køen er danskere, tror jeg,” siger Lars Christensen fra Århus, der har testet sin tålmodighed i køen siden kl. 1 i nat.

Apple-butikken i Hamborg skyder iPad salget i gang, når klokken slår otte, og en time før det bliver køen hvert minut en anelse længere.

”Det er fedt at se. iPad-premieren i USA blev jo totalt kørt op, jeg håber, at det bliver lidt det samme hernede,” siger Lars Christensen.

Kl. 7.43: Ind i varmen

Kort før klokken otte er køen rykket indenfor i indkøbscenteret, hvor Apple-butikken venter med sorte forhæng for vinduerne.

Storsmilende Apple-medarbejdere deler vandflasker ud til de efterhånden flere hundrede ventende, der bliver ved at strømme til.

Selvom hovedparten nu taler tysk, er der stadig mange danskere i køen. Uanset nationalitet er langt de fleste mænd.

Kl. 7.56: Syn for sagn

Under et begejstret glædesbrøl fra Apple-medarbejderne, der venter inde i butikken, falder det sorte tæppe fra vinduerne.

I butikken ligger iPad'en klar på de to forreste borde, men der er stadig et par minutter, til dørene åbner.

Køen strækker hals og rører stadigt mere utålmodigt på sig.

Kl. 8.18: Så er det nu

Præcis klokken otte får første kunde adgang til butikken, hvor en Apple-medarbejder hilser velkommen, og kunden styrer direkte mod kassen.

Kunden er tysk, men allerede som kunde nummer to bliver Lars Christensens danske kammerat lukket ind i det forjættede land.

Lars Christensen og resten af køen må endnu vente på deres tur, men nu er iPad salget endelig i gang.

Læs også