*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Krisebank giver medier mundkurv

Amagerbanken forbyder journalister at rapportere fra den ekstraordinære generalforsamling.

LIVE
Arkivfoto: Torben Stroyer

Generalforsamlingen i kriseramte Amagerbanken følges tæt af mange medier. Men banken har nedlagt forbud mod, at journalisterne rapporterer direkte.

Medierne har overraskende fået forbud mod at skrive i realtid fra generalforsamlingen i Amagerbanken. Det sker med begrundelsen, at det er "for kurspåvirkeligt".

Bankens ledelse understreger fra talerstolen, at det er ulovligt og vil blive sanktioneret, hvis de tilstedeværende journalister rapporterer direkte fra generalforsamlingen.

Ree på rækkerne

Storaktionæren Karsten Ree er blandt deltagerne på ekstraordinære generalforsamling i Amagerbanken.

Generalforsamlingen skal tage stilling til det børsprospekt, der kan afgøre den kriseramte banks skæbne.

Modsat tirsdagens ekstraordinære generalforsamling var Karsten Ree ikke blandt deltagerne ved den forrige ekstraordinære generalforsamling, hvor det blev besluttet, at udstede flere aktier for at kunne skaffe den nødvendige kapital på 750 mio. kr., som staten kræver for, at den vil give banken den livgivende statsgaranti.

Det er endnu uvist, hvorvidt storinvestoren Ree har penge med til Amagerbanken i form af lyst til at købe flere af bankens aktier. Med det nye børsprospekt, der kraftigt devaluerer stykprisen pr. aktie til 3 kr., skal Karsten Ree smide 300 mio. kr. på bordet, hvis han ønsker, at bevare sin magtposition i Amagerbanken.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Dirigent må blokere informationer

LÆS OGSÅ: Amagerbanken har ikke pengemand i kulissen

Læs også