*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Flere virksomheder vil blive fanget i en kreditklemme

Midtergruppen af relativt sunde virksomheder risikerer at blive stavnsbundet til banken og få ringere vilkår, advarer en Danske Bank-direktør.

LIVE

Halvsunde virksomheder risikerer at ende i bankernes sorte bøger som problemkunder med ringe muligheder for at låne. Det kan ramme dansk økonomi negativt.

Sådan lyder det fra Danske Bank Danmarks adm.direktør, Tonny Thierry Andersen, der nu for første gang sammen med bankernes organisation, Finansrådet, advarer om, at en kreditklemme kan ramme dansk økonomi.

Dermed imødegår de nu Nationalbanken med Nils Bernstein i spidsen, der i sidste uge over for Morgenavisen Jyllands-Posten afviste, at det ødelæggende fænomen vil ramme Danmark.

»Der er ikke grundlag for at sige, at der er en kreditklemme i Danmark i dag, men der er risiko for, at der kommer en. Det kan blive konsekvensen af, at de internationale lånemarkeder har sat dansk bankvæsen på observationslisten. Det vil betyde lavere økonomisk vækst i Danmark, at en større gruppe af virksomheder ikke kan få lån i bankerne. Derved kan de ikke opbygge lagre og udvikle deres forretninger. Det er bestemt ikke det, som dansk økonomi har brug for i øjeblikket,« siger Tonny Thierry-Andersen.

Ifølge Danske Bank-direktøren er problemet, at nogle banker står over for at skulle nedbringe deres lån frem mod 2013, hvor statsgarantier i små og mellemstore banker for ca. 70 mia. kr. udløber. Det kan denne gruppe af banker ikke, som markedet ser ud nu. Derfor bliver de nødt til slanke deres balancer ved at nedbringe deres udlån.

Uattraktiv mellemgruppe

Store banker som Danske Bank er klar til at tage imod nye kunder, hvis der er tale om sunde virksomheder, men mellemgruppen kan få et stigende problem, hvis låneudbuddet falder for sektoren som helhed, advarer Tonny Thierry-Andersen.

»De sunde virksomheder kan altid få lån, ligesom de svageste virksomheder med røde tal hverken kan få lån i gode eller dårlige tider. Det er i midtergruppen, at der kan opstå et problem, hvis grænsen rykkes nedefter, og de får sværere ved at få finansiering.«

At sondringen mellem gode og dårlige kunder er stigende, fremgår for første gang af Nationalbankens udlånsundersøgelse for 2. kvartal, der kom i fredags. Undersøgelsen peger også på, at bankernes udlånspolitik over en bred kam er uændret, men at der blandt pengeinstitutterne både er aktører, som lemper og strammer vilkårene for erhvervskunderne.

Også i Finansrådet advarer cheføkonom Niels Storm Stenbæk nu for første gang om risikoen for, at en kreditklemme kan ramme dansk økonomi.

»På sigt kan vi ikke udelukke, at det kan udvikle sig til en kreditklemme. Det er nyt, men det skyldes, at situationen på funding og kapitalmarkederne er mere alvorlig, og priserne er presset i vejret. Samtidig kommer vi tættere og tættere på statsgarantiernes udløbsdato i 2013, og hvis de stadig står alene i EU med den nuværende afviklingsordning for bankerne, er det svært at se andre muligheder, end at bankerne må skære ned på balancerne,« siger Niels Storm Stenbæk.

Han mener, at situationen kan ramme landets økonomi - bl.a. som følge af, at det bliver dyrere at låne.

Nye hjælpepakker

Udmeldingen skal ses i lyset af, at bankerne p.t. forhandler med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) om nye hjælpepakker til den trængte sektor. Her kan en veldokumenteret kreditklemme vise sig som et tungtvejende argument, fordi frygten for, at en ødelæggende kreditklemme rammer dansk økonomi, tidligere er blevet brugt som argument for en ny bankpakke.

Den gruppe af mindre virksomheder, der kan blive ramt af kreditklemmen, repræsenteres blandt andet af Håndværksrådet. Her mener cheføkonom Jacob Thiel, at det er meget uheldigt, hvis en større gruppe af virksomheder får sværere ved at låne penge i bankerne.

»Vi vil gerne appellere til, at der ikke sker en polarisering, så det kun er elitevirksomheder, der kan få lån,« siger Jacob Thiel.

Ifølge Håndværksrådets opgørelser er det omkring 50 pct. af medlemsvirksomhederne, der i større eller mindre grad har svært ved at låne. Jacob Thiel frygter, at den svage gruppe bliver større.

»Vi er noget mere bekymrede, end det, som Nationalbanken giver udtryk for. For der kan ske det, at en større gruppe af vores medlemsvirksomheder bliver stavnsbundet til deres banker, fordi virksomhederne ikke har en så god historik, og regnskaberne har ikke været de pæneste under krisen,« siger han.

Læs også