*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Trichet: Europa må vise viljestyrke

Chefen for Den Europæiske Centralbank siger, at krisens løsning er et spørgsmål om beslutsomhed.

LIVE

"Naturligvis kan europæerne løse gældskrisen", siger Jean-Claude Trichet ifølge Bloomberg

Udtalelsen er faldet i et interview med avisen Financial Times' tyske afdeling.

Han siger uddybende, at løsningen på de europæiske landes gældskrise ikke handler om teknik. Det er derimod et spørgsmål om viljestyrke og beslutsomhed.

"Euroen står fast"

Trichet siger, at euroen ikke er i fare og at den fortsat vil være en stærkt troværdig valuta.

Han gentog, at ECB ikke vil acceptere statsobligationer som sikkerhed udstedt af et land, der udviser økonomisk forsømmelighed.

I bestræbelserne på at få stoppet hullerne i især de sydeuropæiske blødende økonomier, har den tyske kansler Angela Merkel vist sig tilbageholdende med at sende tyske penge som hjælp.

Forespurgt om kanslerens modstræbende holdning siger Trichet i interviewet, at Merkel slet ikke har handlet for langsommeligt:

"En diskussion om sådan et emne vil være malplaceret i den aktuelle situation."

Nyt topmøde

De politiske topledere i Europa mødes i Bruxelles den 21. juli for at drøfte den finansielle stabilitet af euro-landene som helhed og hjælp til Grækenland.

Læs også