*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Videnerhverv guld værd for Danmark

En ny rapport kaster lys over de videntunge erhvervs voksende betydning for Danmark.

LIVE
Foto: Mick Anderson & Colourbox, Kollage: Mattias Grøndal

De videntunge virksomheder er en endnu bedre forretning for Danmark, end mange havde regnet med.

Virksomheder, som har den fællesnævner, at de bruger en højere andel af teknologi eller viden end resten af erhvervene, har en højere eksportandel, ansætter flere veluddannede, betaler dem mere og har overlevet krisen bedre end resten af økonomien.

Det er blot nogle af konklusionerne i en ny rapport, der er udarbejdet af analysebureauet eStatistik for Region Syddanmark. Rapporten søger for første gang at kortlægge videnerhvervenes betydning.

»Disse industrier får større og større betydning for Danmark. Fra at vi var ren øl, smør og bacon, har vi set disse videnindustrier langsomt vokse frem. Det er tydeligt, at de er Danmarks fremtidige industrier,« siger Kent Nielsen, ejer af eStatistik.

Hovedstaden i førertrøjen


Rapporten viser, at hovedstaden har været bedst til at tiltrække videnvirksomheder inden for servicesektoren som bl.a. advokater, softwareudvikling og transport.

Til gengæld har Region Midtjylland den største andel af job inden for videnfremstilling, som bl.a. tæller kemisk industri, medicinalbranchen og produktion af maskiner.

Nordjylland og Region Sjælland har den laveste koncentration af videnvirksomheder.

Tilsammen beskæftigede erhvervene omtrent 599.000 i 2009.

Videnfremstilling beskæftiger ca. 142.000 og videnservice 456.000.

Omtrent halvdelen af de beskæftigede inden for videnservice arbejder i København, mens Midtjylland sidder på cirka en tredjedel af jobbene i videnfremstilling.

Sårbart område


Dog lader branchen til at være sårbar på et vigtigt område:

Kun 2,5 pct. af jobbene inden for videnfremstilling og 14,4 pct. inden for videnservice ligger hos nystartede virksomheder. Det betyder, at de store, etablerede virksomheder dominerer erhvervene.

Dermed bliver Danmark sårbar over for en bølge af udenlandske virksomhedsovertagelser, som eksempelvis amerikanske Dupont's overtagelse af enzymgiganten Danisco. Beslutter Dupont sig for at flytte videnjob til udlandet, har branchen svært ved at erstatte dem, mener Kent Nielsen.

God forretning


Alligevel lader det til at være en særdeles god forretning at tiltrække denne type af virksomheder.

De er ifølge rapporten en garant for en veluddannet arbejdskraft og højere produktivitet.

Læs også
Annonce