*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Afdød gav 34 mia. kr. til velgørenhed i 2011

I USA kan selskaber trække deres velgørenhed fra i skatteregnskabet.

LIVE

Velgørenhed er ved at blive en integreret del af danskernes håndsrækning til organisationer, som de sympatiserer med, eller til folk i nød. De tydeligste eksempler er de store landsindsamlinger, hvor firmaer ringer ind og donerer et beløb til en sag. Men også privat velgørenhed er i stigning.

Alligevel når det langtfra amerikanernes niveau.

I både USA og Danmark kan man trække beløbene helt eller delvist fra i skat. I USA kan selskaber og privatpersoner i stor udstrækning modregne penge givet til velgørenhed i deres indkomstskat, og det samme er tilfældet i mere begrænset form i Danmark.

Afdød topper listen

I USA, hvor man laver lister og statistik på alt, toppes listen over velgørere af en kvinde, som har været død siden 2006.

Det gør hun foran kendte givere som eksempelvis finansmanden George Soros, it-entreprenøren Paul Allan og mediemogulen Michael Bloomberg.

I Danmark kan private få fradrag for donationer op til 14.500 - de første 500 kr. er for egen regning - og det betyder, at Skat typisk betaler halvdelen af den velgørenhed, som man vælger at støtte. Man kan også sige, at de øvrige skatteydere dermed er med til at betale for andres valg af velgørenhed.

Fra 2012 er samtlige 15.000 kr. fradragsberettigede, og den økonomiske krise har fået endnu flere til at gøre brug af velgørenhed. I slipstrømmen af finanskrisen i 2008 steg det velgørenhedsbeløb, som privatpersoner søgte fradrag for, med 45 mio. kr. til 592 mio. kr.

Danskerne giver 2,5 mia.

Pengene doneres typisk til organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Unicef eller Røde Kors.

Fradragsbeløbene er dog ikke lig med det samlede beløb, som danskerne giver. Ifølge Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation bruger danskerne i omegnen af 2,5 mia. kr. på velgørenhed.

I USA toppes listen over de mest generøse donorer af Margaret A. Cargill med ca. 6 mia. dollars (34 mia. kr.). Margaret Cargill døde i 2006 og efterlod alle sine aktier til to velgørende fonde.

Cargill, der er hjemmehørende i Minnesota, er et af USA's mest kendte landbrugsselskaber inden for fødevarer, landbrug og gødning. Og i årene mellem 1998 og 2011 har Cargill været den mest generøse donor bortset fra i 2006 og 2007.

I de to år førte ejeren af Koch Industries.

Læs også