*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Forslag: Skat af fri parkering

Det skal være slut med at parkere bilen gratis på arbejdspladsens private parkeringsplads.

LIVE

Det mener miljøorganisationen NOAH, som i slipstrømmen på den skrottede trængselsring er på jagt efter andre måder at begrænse biltrafikken på. Og beskatning af fri parkering på linje med frynsegoder som fri telefon og firmabil vil være et "effektivt og retfærdigt værktøj", siger trafikkonsulent i NOAH-Trafik Ivan Lund Pedersen til metroXpress.

Jura er ingen bom

Han henviser til, at 73 procent af lønmodtagerne, der arbejder i København og Frederiksberg kommuner, ifølge Transportvaneundersøgelsen fra DTU kan parkere deres bil på arbejdspladsens parkeringsplads.

»Det giver ikke mening, at vi stiller et så dyrt gode som parkering gratis til rådighed, når man tænker på de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af trængslen,« siger han og understreger, at der ingen juridiske hindringer er for at beskatte fri parkering.

Forsker er lun

Værdien af den fri parkering kan ifølge NOAH fastsættes ud fra markedsprisen for parkering i private parkeringshuse. I Københavns centrum er prisen cirka 3.400 kroner om måneden, mens prisen er cirka 1.800 kroner i brokvartererne rundt om centrum.

Ideen er slet ikke dårlig, lyder det fra lektor og trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

»Modellen rammer meget præcist, fordi den alene rammer bilpendlerne. Det vil virke, men jeg tør ikke sætte tal, hvor mange procent det vil reducere biltrafikken. Men det vil være oplagt for Trængselskommissionen at regne på,« siger han. Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn har også "sympati" for forslaget.

LÆS OGSÅ: Ansatte skal bakke ind i parkeringsbåsen

Læs også