*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Disney taber 1,1 mia. kr. på filmflop

Konturerne af en gigantisk filmfiasko tegner sig. Milliardregning venter.

LIVE

Filmen ’John Carter’, der omhandler en helt fra den amerikanske borgerkrig, som rejser til Mars, tegner til at blive et kæmpe økonomisk flop for Walt Disney, der har brugt op i mod 1,7 mia. kr. på filmen.

Indtil videre har filmen indbragt lidt over 1 mia. kr. (184 mio. dollar), men en stor del af denne indtægt går til biograferne, hvorfor det forventes, at Disney kun kan hive en tredjedel, af de 1,7 mia. kr., det har kostet at producere filmen, tilbage i pengekassen og ventes derfor at tage et tab på 1,1 mia. kr. (200 mio. dollar), skriver Financial Times.

Fra plus til minus

Alene tabet på ’John Carter’ vil trække driftsindtjeningen fra plus til negativ i indeværende kvartal, lyder det fra underholdningskoncernen.

Fundamentet for ’John Carter’ var imidlertid godt, idet budgettet var højt, og instruktøren Andrew Stanton tidligere havde stået bag Disney-succeser som ’Find Nemo’ og ’Wall-E’, men instruktøren har sidenhen åbent erkendt, at han havde svært ved at omstille sig fra animerede film til levende skuespillere.

Disney håber dog på, at resten af årets filmlanceringer kan rette op på ’John Carter’-fiaskoen. Senere på året udgives ’Brave’ og ’The Avengers’, og Disney selv tror på, at de to film har kæmpe potentiale for at øge indtjeningen i Disneys film-division.

TV: Se klip fra Disneys kæmpeflop

Læs også