*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Sørensen og sejr sender AGF-aktie til tops

Udsigten til europæisk fodbold og kontrakt-forlængelse med succestræner sender aktien i vejret.

LIVE
AGFs succestræner Peter Sørensen har forlænget kontrakten med den aarhusianske topklub.Foto: Anders Brohus AGF-spilleren Søren Berg jubler efter klubkammeraten Søren Larsens scoring til 0-1 mod FC Midtjylland. AGF vandt 0-2.Foto: Anders Brohus

Aktiekursen i selskabet bag superligaklubben AGF, Aarhus Elite, var helt usædvanligt blandt de højstflyvende på Fondsbørsen tirsdag, hvor kursen en overgang var sparket hele 11 procent i vejret, og tirsdag eftermiddag ser ud til at ende med et plus på knap otte procent under en livlig handel.

Førend potentielle investorer koster sig over aktien, skal det dog lige tilføjes, at aktiekursen dermed blot er 1,09 kr. per aktie, men dog immervæk et godt stykke over bundkursen, som blev nået kort før årsskiftet med en aktiepris af blot 69 øre.

Udsigt til Europa

Med til at sende aktien i vejret er givetvis både gevinsten i mandagens superligakamp mod FC Midtjylland, hvor 2-0-sejren sender det aarhusianske hold op på ligaens øjeblikkelige 4. plads, og dermed udsigten til at kvalificere sig til kasse-indbringende kampe i de europæiske turneringer efter sommerferien.

Men også kontraktforlængelsen med succes-træner Peter Sørensen frem til 2016 har vakt investorernes interesse.

Fodboldaktien i AGF under det nuværende ejerskab i Aarhus Elite toppede i efteråret 2009, hvor aktienkursen rundede fem kroner per aktie.

Læs også
Annonce
Annonce