*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Det offentlige underskud mindre end ventet

Det offentlige underskud blev på 35 mia. kr. sidste år, svarende til 2 pct. af BNP.

LIVE

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Det er bedre end ventet, men på linje med det, de mest positive indikatorer pegede på. Saldoen er 36 mia. kr. bedre end ventet i økonomisk redegørelse fra december 2011 og hele 49 mia. kr. bedre end forventet i økonomisk redegørelse fra december 2010, fremhæver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en kommentar.

Det er dermed andet år i træk, at der skydes mere end 45 mia. kr. forkert på den offentlige saldo før året startede.

- Det er klart at pensionsafkastskatten forklarer en del af den bedre saldo i 2011. Danmarks Statistik oplyser, at de har indregnet ca. 37 mia. kr. for PAL-skatten (et tal der kan nå at blive endnu større), hvilket er ca. 25 mia. kr. mere end ventet i decemberredegørelsen 2011, oplyser AE.

Danmarks Statistik har også fremlagt et budget for 2012 med et underskud på mere 100 mia. kr.

- Det er svært at forestille sig, vi kommer i nærheden af dette. Med den udvikling, der tegner sig i dansk økonomi, venter vi en underliggende bedring af saldoen. Med et normalt afkast fra PAL-skatten og udbetalingen af efterlønspengene mener vi, at underskud på saldoen under minus 70 mia. kr. er mere realistisk i 2012, skriver AE.

Læs også