*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Det nye år starter med nye prisfald på boligmarkedet

Positive tegn fra den danske og udenlandske økonomi slår ikke igennem.

LIVE

Værdien på de danske parcelhuse var 6,4 pct lavere i januar i år end de var året før. For ejerlejlighederne er det tilsvarende tal 4,3 pct.

Og så er alting nogenlunde som det plejer.

For prisfaldet løber nu på sin 9. måned, og det på trods af en historisk lav rente på realkreditlån, der egentlig burde sætte lidt skub i boligmarkedet.

Positive tegn tæller

I realkreditinstitutternes brancheorganisation er man forsigtige optimister trods det fortsatte fald.

"Det er alt for tidligt at sige noget håndfast om, hvordan priserne vil udvikle sig resten af året. Der er kommet flere positive tal for både international og dansk økonomi på det seneste. Det kan måske øge optimismen," siger Arne Arnth Jensen, der er direktør i Realkreditrådet.

Den beskedne optimisme deles af en række økonomer fra de forskellige realkreditinstitutter, der hæfter sig ved, at prisen på ejerlejligheder trods alt er steget fra december til januar.

Forventer ingen stigninger

Der er blandt boliganalytikerne bred enighed om, at der formentlig kommer prisfald gennem hele 2012.

"Vi har en forventning om, at boligmarkedet i løbet af 2012 vil løsne op. Det betyder, at priserne i løbet af 2012 vil ramme bunden for at stabilisere sig. Det betyder, at vi forventer, at boligmarkedet på årsniveau vil falde med op til 2 pct.," siger Mikkel Høegh, der er seniorøkonom hos BRFkredit.

Siden boligmarkedet toppede i 2007 er et gennemsnitligt parcelhus faldet med 378.000 kr.

"Vi forventer, at prisfaldene vil være størst i starten af året for herefter at stabilisere sig hen mod årets udgang og samlet lande på et fald på 1,2 pct.," siger Lise Nytoft Bergmann.

Altafgørerende for priserne på boligmarkedet vil være beskæftigelsen, lyder meldingen fra alle økonomerne. Stiger beskæftigelsen, så vil priserne følge med.

TV: Huskøberne går uden om denne by

TV: Hus til salg i 1.700 dage - uden ét bud

Læs også