*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Nedtur for Columbus IT

Faldende omsætning, stigende omkostninger, million-underskud og en aktiekurs, der er blevet næsten halveret på et år.

LIVE

Det er hårde tider for Ib Kunøes ERP-koncern Columbus It.

Stigende omkostninger gjorde i 2011 et stort indhug i indtjeningen i Columbus It, som samlet kom ud af året med et underskud på 10 millioner kroner ud af en samlet omsætning på 820 millioner kroner. Samtidig slider den nordiske del af forretningen hårdt på regnskabet med et fald i omsætningen på syv procent. Columbus It måtte i løbet af 2011 flere gange nedskrive sine forventninger til indtjeningen (EBITDA) fra oprindeligt 55 til 30 millioner kroner. Da regnskabsbogen endeligt blev lukket, endte det tal på 27 millioner kroner.

Stigende omkostninger

Den væsentligste forklaring på nedturen har været selskabets omkostninger, som i 2011 steg med 10 procent sammenlignet med året før. Alligevel er selskabets hovedaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe fortrøstningsfuld, når det gælder fremtiden for Columbus It. "Columbus er på rette spor efter et vanskeligt tilpasningsår. Vi har en solid strategi, en stærk økonomi og en stærk ledelse. Bestyrelsen og jeg er overbeviste om, at vi vil se en positiv udvikling for selskabet i 2012," hedder det i en udtalelse fra Ib Kunøe. Det seneste år er Columbus It's aktiekurs styrtdykket, så selskabets værdi er tæt på at være halveret. I april i fjor toppede kursen ved 2,59, mens offentliggørelsen af årsregnskabet har sendt aktien ned i 1,45, som var slutkursen, da børsen lukkede i fredags.

Denne artikel er leveret af
Læs også