*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Novos markedsværdi runder milepæl

Der er virkelig krudt i kursraketten hos Novo Nordisk, der satte rekord torsdag. Igen.

LIVE

Succesen for den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk fortsætter.

Selskabets aktiekurs nåede onsdag op i kurs 866 og torsdag op i kurs 866,5, og det betyder, at virksomhedens samlede markedsværdi har rundet 500 mia. kr. for første gang nogensinde.

Faktisk var de 580 mio. aktier, hvoraf ikke alle handles på børsen, i selskabet samlet set 502,6 mia. kr. værd, da kursen toppede torsdag.

Dermed rider selskabet videre på den bølge af succes, der har skyllet ind over det i slutningen af 2011 og hele 2012. Investorer viser enorm interesse for aktien, der er vokset godt 30 pct. i år og har sat flere kursrekorder. Det skyldes dels den aktuelle succes med seneste et flot regnskab, dels at fremtidsudsigterne ser lyse ud.

Krudt i kursraketten

Ikke mindst muligheden for, at det storsælgende diabetes-middel Victoza også kan bruges i kampen mod fedme har pustet til interessen for det danske selskab. Det skriver dagbladet Børsen.

"Rigtig mange ting går Novo Nordisks vej i øjeblikket. Selskabet leverer gode resultater i årsregnskabet, og særligt Victoza sælger rigtig flot. Det er så meget krudt til kursraketten, at investorerne er begyndt at indregne de kommende, lovende midler som Degludec, og det at Victoza kan bruges til fedmebehandling," siger medicinalanalytiker i Novo Nordisk Søren Løntoft Hansen til Børsen.

Ifølge topchef Lars Rebien Sørensen har selskabet som mål at blive verdens mest værdifulde medicinalselskab. Der dog fortsat et stykke vej til amerikansk Pfizer, der topper listen med en markedsværdi, der er dobbelt så stor som Novos.

Læs også