*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Bliver han Islands syndebuk?

Islands eksstatsminister kan som den eneste politiker blive straffet for bankkrak.

LIVE

På mandag falder der dom i en spektakulær sag.

Islands tidligere statsminister Geir Haarde, der stod i spidsen for landets regering, da tre af øens banker kollapsede, står anklaget for at have forsømt sin pligt i forbindelse med sammenbruddet i landets banksektor for fire år siden.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Første regeringsleder

Den 60-årige politiker, der gik af som leder af det konservative parti Sjálfstæðisflokkurinn i marts 2009, er den eneste politiker på øen, som hives igennem en retssag og det på trods af, at en rapport fra 2010 pegede på i alt fire politikere, som havde spillet en uforsvarlig rolle i krisen.

I september besluttede det islandske parlament Altinget, at kun Haarde skulle stilles for retten.

Dømmes han skyldig, kan han få op til to års fængsel.

Lukkede øjnene

Geir Hilmar Haarde, der var statsminister i perioden juni 2006 til februar 2009, beskyldes for at have ignoreret advarslerne om bankkollapserne og ikke have videregivet oplysninger til Altinget og de myndigheder, som måske kunne have forhindret krisen.

De tre islandske banker Kaupthing, Landsbanki og Glitnir kollapsede i efteråret 2008 efter et årti med blandt andet vilde spekulationer i udlandet.

På dette tidspunkt udgjorde bankerne den største private sektor i Island og havde en samlet omsætning, som var ni gange større end landets BNP.

Landet havde med andre ord ingen mulighed for at redde bankerne

Læs også