*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Zimbabwe løber tør for byttepenge

Det afrikanske land Zimbabwe har efter års voldsom hyperinflation fået et helt nyt problem.

LIVE

Efter landet er gået over til de facto at bruge amerikanske dollar, er det ved at løbe tør for mønter. Det er et stort problem i et land, hvor bruttonationalproduktet er på 741 dollar om året, eller 2,03 dollar om dagen. Det skriver New York Times.

- For den gennemsnitlige zimbabwer er en dollar rigtigt mange penge, fortæller økonom ved University of Zimbabwe Tony Hawkins til avisen.

Derfor er der svært problematisk, når der ingen byttepenge er. Mønter er nemlig tunge, og derfor dyre at importere ind i landet.

Masser af klemmer

Landets borgere og butikker kæmper dermed for at få alle indkøb til at gå op i en hel dollar. En lang række kreative ideer bliver brugt, men hovedsageligt tvinges borgerne ud i impulskøb, for at ramme de runde tal. Andre butikker laver små gældsbeviser til deres kunder.

- I dag er jeg allerede blevet nødt til at købe en masse klemmer, jeg ikke har brug for. En dollar er mange penge for mig. Jeg har brug for hver en cent, tro mig, siger sygeplejersken Christine Mhalanga til New York Times, der har fanget hende på markedspladsen i hovedstaden Harare.

Læs også