*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
Annonce
0

Solen skinner på grøn energi i Tyskland

Solenergianlæg i Tyskland har slået rekord. De har lavet energi, der svarer til 20 atomkraftværker.

LIVE
Foto: AP/Liu Xiao

De tyske solenergianlæg har fredag og lørdag middag vist, hvad de er værd.

I timerne, hvor solen har været højest på himlen, har anlæggene produceret rekordhøje 22 gigawatt strøm.

Det svarer til den energi, som 20 tyske atomanlæg, der kører for fuld knald, ville producere.

Oplysningerne kommer fra Norbert Allnoch, direktør for IWR, der er en tænketank for grøn energi i Münster.

Han siger, at de 22 gigawatt, der blev produceret i timen lørdag middag, løb ind i den nationale elforsyning og stod dermed for lige knapt 50 procent af hele Tysklands strømforbrug.

- Aldrig tidligere har noget land produceret så meget solenergi, siger han.

- Tyskland kom tæt på 20 gigawatt i timen flere gange i de seneste uger. Men det her var første gang, at vi kom over.

Det viser ifølge Allnoch, at en af verdens førende industrinationer er i stand til at opfylde en tredjedel af elforbruget med solenergi på en arbejdsdag, fredag, og næsten halvdelen en lørdag, hvor fabrikker og kontorer er lukket.

Tysklands regering besluttede efter katastrofen på det japanske atomkraftværk i Fukushima i marts 2011, at Tyskland ikke skal have atomkraft.

Otte atomkraftværker blev omgående lukket, og de sidste ni lukkes inden 2022.

Læs også