*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Medie: Polen er Europas drivkraft

Engang troede tyskerne, at Polen var fyldt med biltyve og postkommunistisk armod.

LIVE

Sig Polen eller polak og mange vil sandsynligvis tænke på et land fortsat plaget af kommunismens grå efterladenskaber og en befolkning, der enten er billig arbejdskraft eller ernærer sig på mindre ærlig vis i andre EU-lande.

Men forestillingerne som mange gør sig om Europas niendestørste land skal ændres.

Polen er intet mindre end en af Europas vigtigste drivkræfter. Østeuropas største succeshistorie. Et mirakel.

Engang troede tyskerne, at Polen var fyldt med biltyve og postkommunistisk armod. Det har ændret sig, hedder det i en artikel i tyske Der Spiegel.

Ja til EU

For mens de i Grækenland, der har modtaget milliarder af kroner i hjælpepakker fra Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU, ikke er sikre på, om de overhovedet gider at være en del af EU, så siger mere end 80 pct. af polakkerne, EU's mest EU-venlige befolkning, at landet har haft glæde af at blive en del af unionen.

Og Polen har ikke kun haft gavn af medlemsskabet, men også bidraget.

I 2009, hvor økonomierne i lande som Tyskland, Italien og Storbritannien mistede omkring fem pct. i værdi, oplevede Polen som det eneste land i Europa økonomisk vækst.

EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose, som blev offentliggjort tidligere på måneden, viste, at der forventes størst økonomisk vækst i 2012 i netop Polen, der fik EU-medlemsskab i 2004.

Det gamle landbrugsland er blevet forvandlet til én stor byggeplads, hvor kraner står side om side og udviklingen kun går en vej.

Rollemodel

Polen er EU's sjettestørste medlemsland og har siden 2007 været styret af premierminister Donald Tusk, som er medstifter og formand for partiet Borgerplatformen.

I 2011 blev hans regering, en koalition med Polsk Folkeparti, den første demokratisk genvalgte af sin slags siden kommunismens fald.

Siden er landet blevet set som en rollemodel, og båndet mellem hovedstaden Warszawa og Berlin er blevet stærkere og stærkere.

Senest i 2015 forventer landet at have opfyldt kravene, der give adgang til eurozonen og en udskiftning af zlotyen med euroen.

Den 9. juni starter EM i fodbold i Polen, der afholder mesterskabet sammen med Ukraine.

Et samarbejde mellem Europas henholdsvis duks og fuks.

LÆS OGSÅ: EU lægger an til gearskifte i krisen

Læs også