*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Salget af solceller brager afsted

Danskerne er godt på vej til at mangedoble antallet af solcelleanlæg i løbet af 2012.

LIVE

Der er fart i antallet af danske solcelleanlæg.

Sidste år havde 3.000 boligejere fået opsat et af de populære anlæg, men i år tyder det på, at det antal vil eksplodere.

Allerede i maj måned er tallet over fordoblet til 7.500 solcelleanlæg.

Og nu vurderer Energinet.dk, der der driver det it-system, hvor netselskaberne registrerer stamdata for solcelleanlæggene, at der vil være 25.000 solcelleanlæg opsat, når 2012 rinder ud.

Køber det i byggemarkedet

Ifølge Nicolaj Nørgaard Petersen, der er kundechef hos Energinet.dk, er der flere spillere på markedet, der er skyld i det store salgsboom.

"I løbet af foråret har flere af de store byggemarkedskæder og supermarkeder påbegyndt markedsføring af solceller, hvilket har medført en betydelig vækst. Samtidigt markedsføres solceller aktuelt aggressivt af flere mange forskellige udbydere,” siger Nicolaj Nørgaard Petersen i en pressemeddelelse fra Energihjem.dk.

Flere tyske solcelleproducenter har især fået øjnene op for de danske kunder, efter en tysk støtteordning er frafaldet, der dermed gør det hjemlige marked til en mindre god forretning.

Det "glemte" fradrag

Mange af de nye danske solcelleejere kan være blevet opmuntret af det særlige fradrag, der ligger og venter på et solcelleanlæg eller en vindmølle.

Fradraget går ud på, at man årligt kan trække 25 pct. fra af den investering, man har gjort i anlæggget.

På den måde kan solcelleanlægget tjene sig hjem på bare 7 år, og samtidig har man sparet 40-50 pct. på anlægget.

LÆS OGSÅ: Det skal du vide, før du køber solceller

Læs også
Annonce