*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Sådan tjener Nykredit millarder

Nykredit-direktøren løfter sløret for, hvordan han har 43-doblet investeringsresultatet på et år.

LIVE

Beholdningsresultatet i Nykredit er 43 gange bedre i årets første ni måneder, end det var i tilsvarende periode sidste år. 2,289 mia. kr. er det blevet til mod 53 mio. kr. sidste år.

"Vi lå faktisk også ok sidste år, men vi havde så blandt andet noget kapital i andre pengeinstitutter, der trak ned. Men det tal, vi har i år, er exceptionelt godt. Vi normalt regne med, at vi i et godt år kan hente op imod 1 mia. kr. Det afhænger selvfølgelig meget af markedet," siger koncernchef i Nykredit Peter Engberg Jensen til FinansWatch.

Normalt, når afkastet har været højt, skyldes det højere risiko eller markedet, der har udviklet sig særligt gunstigt. Markederne har ganske vist været grønnere i 2012, men ingen af de øvrige finansvirksomheder herhjemme viser samme enorme fremgang i porteføljen. Og det skyldes heller ikke højere risiko, forsikrer Nykredit.

Lav risiko

"Det er ikke lavet med stor risici. Vi har slet ingen renterisiko, og vi har ikke særligt mange aktier. Vi har tjent på de ændringer i spread, der har været på især højt ratede realkredit i udlandet. Der har været nogle steder, hvor det har været rigtig fornuftigt at købe," siger Peter Engberg Jensen.

Lav risiko og rekordstort afkast - det lyder som en hemmelighed, du kunne tjene mange penge på?

"Det har jeg også gjort," siger Peter Engberg Jensen.

Men det kan ikke vare ved?

"Nej, det kan det ikke. Hvis du kigger på, hvordan korte tripple A-ratede realkreditpapirer i den udenlandske marked lå i spread - altså rentetillæg, så lå de rigtig højt på grund af den store usikkerhed. Hvis det havde kørt den anden vej, så var det bare kørt tilbage. Det er en relativt sikker investering over tid. Nu er det meste så kørt ind i år, og vi faktisk solgt det meste igen," siger han.

Læs også