*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Her er de to problembørn hos Mærsk

To kendte danske selskaber trækker ned i A.P. Møller - Mærsks regnskab.

LIVE

Efter at Maersk Line igen er begyndt at tjene penge, har industrigiganten fået to nye problembørn. De er begge danske, og kendte i den brede offentlighed.

Det drejer sig om Danske Bank og Dansk Supermarked. Begge selskaber klarer sig markant dårligst, når man sammenligner med de øvrige selskaber i koncernen. Danske Bank er ikke et datterselskab, men Mærsk ejer 20 pct. af banken.

Fakta
Dansk Supermarked
  • Dansk Supermarked ejes af A.P. Møller-Mærsk og F. Salling Gruppen
  • Omfatter syv detailkæder og to Salling stormagasiner
  • A.P. Møller-Mærsks ejerandel er 68 pct.
  • F. Salling Holding A/S ejer 16 pct. og F. Salling Invest A/S 16 pct.

Men den investering giver ikke det store afkast. Mærsk har et afkast på beskedne 5,7 pct. af sin investering i Danske Bank. Afkastet af investeringen i Dansk Supermarked er med 5,1 pct. endnu dårligere.

Større afkast

Til sammenligning er afkastet af investeringen i containerrederiet 9,7 pct., mens olie- og gasproduktion giver et afkast på 14,3 pct.

Mærsk har deltaget i den aktieudvidelse, der skal sikre Danske Bank yderligere 7 mia. kr. Og banken har også bebudet en massiv sparerunde med yderligere personalereduktion.

Dansk Supermarked er også i gang med at skære endnu mere ind til benet. Overskuddet i 3. kvartal var 211 mio. kr., og det er 65 mio. kr. lavere end i samme kvartal sidste år.

Skuffende omsætning

Overskuddet er påvirket af, at omsætningen ikke steg nær så meget som ventet. Tidligere har Dansk Supermarked haft en god indtjening på nonfood - eksempelvis tøj. Mend et er slut nu. To Føtex-butikker er også blevet lukket, og det har i sig selv medført en nedskrivning på 94 mio. kr.

Omsætningen steg ellers i Danmark med 4 pct. Stigningen skyldes primært åbning af nye supermarkeder.

Dansk Supermarked udgør en ikke ubetydelig del af den samlede omsætning i Mærsk. I årets første ni måneder har detailgiganten omsat for 40 mia. kr. og overgås kun i det samlede regnskab af Maersk Oil med 44 og sværvægteren Maersk Line med en omsætning på næsten 120 mia. kr.

 

Læs også