*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Vi spekulerer i boliglån som aldrig før

Danske boligejere har is i maven og spekulerer langt mere bevidst i boliglån.

LIVE

I realkreditinstitutterne bryder de sig ikke om ordet spekulation. De foretrækker at beskrive det som fornuftig adfærd, at danske boligejere nu omlægger boliglån som aldrig før.

Op til den store refinansiering af flekslån i december valgte et rekordstort antal at gå fra F1-lånet til et flekslån med længere løbetid. Men også boligejere med fast forrentede lån slår alle rekorder, viser nye tal fra realkreditten. Tallene er bearbejdet af Nordea Kredit.

Fristen for at opsige sit lån er netop overstået, og det valgte boligejere med obligationslån for 46 mia. kr. at gøre. Det svarer til, at hver fjerde boligejer med fastforrentede lån på 5, 6 eller 7 pct. har opsagt sit lån.

Sætter pris på sikkerhed

"Jeg vil ikke kalde det spekulation, for så ville de være gået over i flekslån. De boligejere, som har opsagt deres lån ved den netop overståede termin er dem med fastforrentede 5 pct. 6 pct. og 7 pct. lån. De har beholdt deres lån i lang tid og sætter pris på sikkerhed. Derfor vælger de et fast forrentet lån til en lav rente," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Fakta
Konvertering

Der findes to typer konvertering:

En almindelig konvertering, hvor man vælger en lavere kuponrente - eksempelvis går fra 5 til 3,5 pct. og får en lavere ydelse.

En lodret konvertering: Den bruger man, når renten stiger og kurserne falder på obligationerne. Så kan man købe dem til en kurs under 100 og skærer dermed af restgælden.

Flekslån kan som udgangspunkt ikke konverteres, men man kan skifte løbetid, når de skal refinansieres.

Det er især boligejere med afdragsfrie lån, der er med på vognen. Det er der meget logik i. For hvis man vil spekulere i, at renten også kan stige igen og dermed konvertere lodret, er en afdragsfri obligation det perfekte valg. Den svinger mest i kurs.

Stor besparelse

Og besparelsen er til at tage og føle på. Hvis en boligejer med et 5 pct. lån på 1 mio. kr. går i en 3,5 pct. obligation, sparer han 740 kr. om måneden efter skat. Det betyder, at restgælden stiger lidt, men allerede efter to år vil det være balanceret.

For et lån med afdrag er besparelsen 330 kr. efter skat. Samtidig afdrager man ekstra 440 kr. I denne uge rundede kursen på 3,5 pct. obligationer 100 hos de største institutter. Fredag var det dog muligt at få et sådant lån i BRFkredit, da kursen var under 100.

Lise Nytoft Bergmann er overbevist om, at mange vil beholde deres lån og ikke konvertere lodret, hvis renten stiger, og kurserne falder, selv om det vil være en "fjer i hatten," som hun udtrykker det.

Godt tilfredse

"Vi tror, at en del boligejere vil beholde deres nuværende lån, også selv om kursen falder, og de kan lægge om igen til en højere rente. Simpelthen fordi de er godt tilfredse med at have både en lav rente og en høj sikkerhed. En opkonvertering vil altid indeholde et element af spekulation – og det tror jeg ikke er formålet for de fleste af de boligejere, vi her har at gøre med," siger Lise Nytoft Bergmann.

Der er fortsat 30-årige 5 pct. lån i spil for over 100 mia. kr. Men i Nordea Kredit forventer man først, at de lånere reagerer sidst på året. Erfaringerne viser nemlig, at boligejerne trækker konverteringen til sidste øjeblik, samtidig sparer man differencerenter, jo tættere man er på opsigelsestidspunktet af en obligation.

Læs også