*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Verdens mest sikre domæner er danske

De sikreste domæner på internettet er danske.

LIVE

En ny rapport fra sikkerhedsselskabet Kaspersky Lab viser, at Danmark ligger på sidstepladsen, når det handler om risikoen for skadelig infektion ved internetsurfing i Nordamerika og Vesteuropa.

David Jacoby, nordisk sikkerhedsresearcher i Kaspersky. Er det mere sikkert at være internetbruger i Danmark?

"Vi ser meget lidt skadelig kode og skadelige hjemmesider i Danmark. På en måde kan du godt sige, at det er mere sikkert at være dansk internetbruger," siger David Jacoby til Computerworld.

Ifølge Kaspersky Labs tal, der bygger på rapporter fra Kasperskys egne softwareprogrammer, rammes mindre end 20 procent af de danske brugere af malware.

Surfer ikke kun indenfor landets grænser

Sikkerhedsresearcheren påpeger dog, at selvom danske domæner måske rammes mindre af malware, skal vi ikke føle os alt for sikre.

"Internettet er globalt, og siden brugerne ikke kun holder sig inde for et lands internetgrænser, er der stadig fyldt med skadeligt indhold på internettet," siger han.

Han fremhæver dog, at danskerne har en sund internetbevidsthed.

"Alle har internet, smartphone, computere og handler på nettet, hvilket jeg tror, er med til at skabe en sund internetbrug. Derudover gør mange danskere også noget aktivt ved for eksempel at installere antivirussoftware," siger han.

Brug internettet fornuftigt

Det handler om at beskytte sig og have den rigtige mentalitet på internettet, hvis man vil undgår skadeligt indhold. Nogle tror måske, at det er nok bare at installere et program, og så ellers vælte ud i internetjunglen på må og få, men den går ikke.

"Antivirussoftware sikrer dig kun i en vis udstrækning. Det vigtigste er, at du bruger internettet fornuftigt," siger han og tilføjer:

"Det er lidt ligesom at gå ned i butikken og købe en pistol for at kunne beskytte sig, og på vej hjem bliver man kørt ned ad en bil, fordi man ikke kiggede sig for."

"Det handler om at kunne beskytte sig men samtidig også om, at man har et fornuftigt mindset, og ikke bare trykke på et mistænkeligt link, downloader en bunke filer fra en mærkelig side eller oplyser ens dankortoplysninger i en vilkårlig mail," siger han.

Men vores sunde internetmentalitet, lagt sammen med at vi er et lille land, der ikke har den helt store interesse fra 'the bad guys', medvirker til, at det faktisk går meget godt.

"Danske brugere klarer det rigtig godt. Men jeg vil slå fast, at bare fordi du kommer fra en dansk ip, er du ikke undtaget fra malware. Jeg ser rapporter fra Danmark hver eneste dag året rundt, og der kan også hurtigt komme malwarekampagner, der vender op og ned på billedet," siger han.

Denne artikel er leveret af
Læs også