*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Piloter: Vi er klar til at forhandle med SAS

Dansk Pilotforening er indkaldt til forhandlinger med SAS-ledelsen. Vi er klar til dialog, lyder meldingen.

LIVE

De danske piloter er klar til at forhandle med flyselskabet SAS om en omfattende spareplan, der blandt andet handler om at skære i personalets lønninger og ændre arbejdstiderne.

Sådan er meldingen fra Dansk Pilotforening, der torsdag formiddag skal til forhandling med SAS-ledelsen. Med ved bordet er også den svenske og norske pilotforening.

- Vi er glade for, at SAS-ledelsen nu har indbudt os til forhandling. Og vi ser frem til, at vi i samarbejde kan videreføre et sundt og rentabelt SAS, siger Lars Bjørking, formand for Dansk Pilotforening.

Ingen ultimative krav

Han forklarer, at pilotforeningen møder op uden ultimative krav i forhandlingslokalet. Men det betyder ikke, at piloterne møder op uden krav. For piloterne er ikke klar til uden videre at acceptere spareplanen fra SAS.

- Dansk Pilotforening siger ja til forhandling og nej til et ultimatum. Det har hele tiden været pilotforeningens budskab, at man via dialog skulle finde løsningerne til at skabe et sundt og stærkt SAS.

- Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt også at sige, at vi har en overenskomst, som vi ikke bare opsiger fra den ene dag til den anden. Men vi vil gerne forhandle med SAS-ledelsen, siger Lars Bjørking.

Ikke kun løn

Piloterne understreger, at forhandlingerne handler ikke kun om løn, men også om mange andre forhold som arbejdstider, produktivitet og pensionsforhold.

SAS sagde mandag, at medarbejderne de kommende dage vil blive informeret om planen og kravene i de nye aftaler.

Det er en enig bestyrelse, der støtter den fremlagte plan, der skal skære milliarder af selskabets udgifter. Fra bestyrelsen er anbefalingen, at de ansatte bør bakke op om spareplanen.

Læs også