*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Enestående chance for sommerhus-kup

Der er gode nyheder til de danskere, som har planer om at bruge penge på en bolig i sommerlandet.

LIVE

Priserne på fritidshuse er raslet ned i de seneste år, og nye tal fra boligportalen Boliga viser, at man faktisk skal helt tilbage til 2004 for at finde en lavere gennemsnitlig kvadratmeterpris end dette års niveau på solgte sommerhuse.

Korrigerer man for inflation kostede det i 2012-priser gennemsnitligt 13.144 kroner at købe en kvadratmeter sommerhus i 2004, hvorefter priserne steg voldsomt i de følgende år og faldt brat, da finanskrisen satte ind i efteråret 2008.

I 2012 er der indtil videre registreret 4.750 sommerhussalg i den offentlige tinglysningsdatabase, og de er blevet afsat til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 14.932 kroner.

Selv om 4. kvartal mangler at tælle med i årsstatistikken, er det næppe sandsynligt, at priserne stiger markant, idet årets sidste tre måneder traditionelt byder på færre handler og vigende priser.

De foreløbige tal for 3. kvartal* 2012 viser dog en prisstigning på solgte fritidshuse i forhold til 2. kvartal.

Fra april til og med juni blev der i snit betalt 14.780 kr. pr. kvadratmeter sommerhus, mens tallet fra juli til og med september lå på 15.411 kr. i snit.

Dyrest i Nordsjælland

De dyreste sommerhuse i 2012 er blevet solgt i nordsjællandske Tisvildeleje, hvor en kvadratmeter er afsat for 25.640 kr. i snit, mens man i Egå ved Aarhus har opnået en andenplads på listen med et snit på 24.318 kr. pr. kvadratmeter.

Hornbæk - også i Nordsjælland - og Rørvig i Nordvestsjælland indtager de følgende pladser med kvadratmeterpriser på henholdsvis 23.690 kr. og 22.662kr.

Er man ude efter en billig fritidsbolig, skal man ifølge Boliga rette blikket mod Eskebjerg i Nordvestsjælland, hvor sælgerne har fået landets laveste kvadratmeterpriser.

Her har de foreløbigt 28 registrerede salg givet en kvadratmeterpris på 6.660 kr. i snit, mens St. Fuglede og Korsør, der også ligger i det vestlige Sjælland, ligger næstsidst og tredjesidst med priser på 6.874 kr. og 7.029 kr. i snit.

Landsgennemsnittet på 14.932 kr. i  2012 svarer til, at et klassisk sommerhus på 70 kvadratmeter er blevet solgt for 1.045.000 kr.

Se kvadratmeterpriserne på solgte fritidshuse i de enkelte postnumre her

Læs også