*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Google æder sig ind på Apple

Lavere pris og flere muligheder presser brugere over mod Android-produkter.

LIVE

Nye smartphones og tablets udstyret med Googles styresystem Android øger konstant markedsandelene på markedet, som ellers tidligere lå solidt placeret i giganten Apples hænder.

På tablet-markedet er Apples markedsandel i det netop afsluttede tredje kvartal faldet til cirka 50 pct. i forhold til 65 pct. i andet kvartal. Specielt Amazons populære tablet Kindle Fire har taget forbrugerne med storm, og tabletten benytter sig netop af Android-styresystemet.

Omkostningerne i fokus

Samtidig er der blevet udsendt 136 mio. smartphones med Googles styresystem Android i tredje kvartal, hvilket er en forøgelse på mere end 90 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det skriver The Australian.

- De første brugere af smartphones fokuserede mere på ny teknologi end på pris, men enhederne er blevet allemandseje, og omkostningerne betyder nu mere for forbrugerne end tidligere. Folk hælder mere mod Android-platformen, fordi der er flere valg og muligheder, og de fleste af disse valg er til en lavere pris, lyder vurderingen fra Charles Golvin, som er analytiker hos analysebureauet Forrester, skriver The Australian.

Sydkoreanske Samsung benytter sig af Android, og selskabets seneste succes er også med til at trække Googles Android fremad.

Samsungs smartphone Galaxy S3 slog i tredje kvartal Apples iPhone 4S i kampen om at blive kvartalets mest sælgende smartphone. Det var første gang, at Samsung slog Apple i den duel.

Læs også