*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Mere optimisme på boligmarkedet

Flere end hver tredje tror nu, at huspriserne vil stige det kommende halvår, viser rundspørge.

LIVE

Optimismen på boligmarkedet breder sig. Fire ud af fem forventer, at huspriserne vil ligge stabilt eller stige de kommende seks måneder. Og samtidig tror mere end hver tredje nu, at huspriserne vil stige med en procent eller mere det næste halvår.

Det viser en helt ny undersøgelse foretaget blandt brugerne på boligsiden.dk.

Kun 20 pct. tror på faldende priser

”Vi kan klart spore en gryende optimisme blandt danskerne. Mere end 80 pct. af de adspurgte i vores undersøgelse forventer, at huspriserne vil være stabile eller endda stige det næste halve år. Danskerne er dermed blevet mere positive i forhold til tidligere,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

”Ejendomsmæglerne har flere steder oplevet en stigende handelsaktivitet," påpeger hun.

Lysere tider

"Meget tyder på, at vi går lysere tider i møde på boligmarkedet. Det er især i storbyerne – med København som lokomotiv – at salget er stigende. Boligmarkedet ser ud til at være på vej tilbage til det, vi kalder normale tilstande. Så jeg vurderer absolut, at optimismen har bidt sig fast,” siger Birgit Daetz

Boligpriserne har siden foråret ligget stabilt og er steget let flere steder i landet. Prisniveauet er ifølge boligsiden.dk oppe på samme niveau som sidste år.

For ejerlejligheder er det gået endnu bedre: prisen på ejerlejligheder ligger nu godt fem pct. over prisniveauet i 2011.

Undersøgelsens resultat:

7.429 personer svarede på spørgsmålet: Tror du, at prisen på et almindeligt parcelhus i Danmark om et halvt år vil være

- mere end 4 pct. højere

- 1-4 pct. højere

- uændrede (mellem 1 pct. prisfald og 1 pct. prisstigning)

- 1-4 pct. lavere

- mere end 4 pct. lavere

Resultatet var:

Procent22/10-29/10 2012
Mere end 4 pct. højere5 pct.
1-4 pct. højere31 pct.
Uændrede45 pct.
1-4 pct. lavere13 pct.
mere end 4 pct. lavere6 pct.
Læs også