*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Falsk Apple-mail kan tømme din konto

Lad være med at klikke på link, hvis du modtager en uventet regning fra Apple Itunes.

LIVE

Falske emails fra Apple kan i værste fald tømme din bankkonto.

Så kontant lyder advarslen fra det svenske it-sikkerhedsfirma Sophos.

Firmaet har registreret endnu et malware-angreb, der udnytter sikkerhedshuller hos computerbrugere.

Camoufleret som regning

Dette angreb er camoufleret som en regning fra Apple Itunes. Regningen lyder på 699,99 dollars. Logo og opsætning ligner en email fra Apple. Se mere hos Sophos.

Formålet med emailen er at få overraskede modtagere til at klikke på et af linkene i teksten for at finde ud af, hvad det drejer sig om.

Men det skal man ikke gøre, lyder det fra sikkerhedsfirmaet.

Så risikerer man nemlig at få installeret malware, der kan udnyttes sikkerhedshuller i Java, Adoba Flash Player og Adobe Reader.

Computeren inficeres

Dermed kan man få sin computer inficeret med trojaneren Zeus/ZBot.

Samtidig opfordres brugerne til at downloade en nyere version af deres browser.

Følges det råd, risikerer man at få installeret en Zeus bank-trojaner, der kan registrere brugernavne og adgangskoder, så hackere kan få adgang til bankkonti.

"Det er altid en dårlig idé at klikke på link i såkaldte uopfordrede mails. Men vi er nok endnu mere tilbøjelige til at gøre det, når vi pludselig bliver opkrævet et uventet beløb for at produkt, vi aldrig har bestilt," lyder det fra Graham Cluley fra Sophos.

"Det er specielt vigtigt på denne tid at året, hvor vi typisk oplever en stigning i de kriminelle aktiviteter på grund af julehandlen," tilføjer Graham Cluley.

 

Læs også