*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Boligejere risikerer dyrere hverdag

Men der er udveje for de boligejere, der var de første med afdragsfrie lån.

LIVE

Boligejere kan få et alvorligt smæk, når afdragsfriheden på de første 10-årige afdragsfrie lån udløber i 2013. Mange husejere står til en markant huslejestigning. Det skriver bolius.dk, videnscenter for boligejere.

Især husejere, der i dag sidder med et afdragsfrit etårigt lån, kommer til at betale langt mere end hidtil. Beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Bolius, viser, at du kommer til at betale 4.710 kroner om måneden fra 1. januar mod 850 kroner i dag med et lån på en million kroner og en rente på 0,5 procent.

- Hvis man har vænnet sig til en lav ydelse og har brugt de overskydende penge på forbrug, bliver det hårdt pludselig at skulle afdrage fem gange så meget, siger Kim Valentin, økonom i Finanshuset Fredensborg.

10 års jubilæum

De første afdragsfrie lån kom frem i oktober 2003. Tog man et rentetilpasningslån, så udløber afdragsfriheden 1. januar, fordi et rentetilpasningslån regnes i hele år.

Nordea Kredit har lidt over 5.000 lån, hvor afdragsfriheden stopper i 2013. Det er lån, som blev optaget for 10 år siden, og lån optaget senere med en kortere afdragsfri periode.

Hjælp at hente

Boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, mener dog ikke, at der er udsigt til en bølge af tvangsauktioner.

- Man kan altid optage et nyt lån med en ny afdragsfri periode. Så man skal ikke til at finde en hel masse penge, man ikke har, siger Lise Nytoft Bergmann til bolius.dk

Vælger man at optage nyt lån, er det forfra med låneansøgningen og en ny vurdering af huset. Og da man kun kan belåne 80 procent af sin ejendom i et realkreditinstitut, og i nogle realkreditinstitutter kun kan få afdragsfrihed på 60 procent af ejendommens værdi, kan man skulle afdrage på noget af gælden.

- Det vil gælde for dem, hvis realkreditinstitutter nu har tolags belåning, og for dem, hvis ejendom er faldet i værdi. Her vil man skulle optage to lån - et, hvor man får afdragsfrihed på 80 procent af boligens værdi, og et, hvor man afdrager på resten af beløbet, siger Lise Nytoft Bergmann.

Læs også