*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Så langt er Angry Birds kommet ud

Der er efterhånden ingen grænser for, hvor man kan støde ind i en vred fugl.

LIVE

Det succesfulde spil Angry Birds er også blevet et usædvanligt godt salgsmateriale for andre firmaer end producenten bag.

Succesen fra Angry Birds, der er produceret af det finske firma Rovio Entertainment Ltd, giver nu også andre selskaber muligheden for at benytte det populære brand til at skabe sig yderligere forretning. Det skriver Wall Street Journal.

Den finske legeredskabsproducent Lappset Group Oy, der især specialiserer sig i at lave legepladser baseret på Angry Birds-spillet, har oplevet en 20 pct. stigning i virksomhedens omsætning i forhold til sidste år. En stigning der menes at kunne forbindes direkte til virksomhedens temaparker.

Stort til de små

Siden Lappset indgik aftale med Rovio har virksomheden bygget mere end 30 legepladser baseret på det populære spil, lige fra små indendørs legepladser i supermarkeder til store forlystelsesparker i blandt andet Kina og Storbritannien.

- Du kan ikke bare sidde og vente på, at situationen i Europa forbedrer sig. Du er nødt til at gøre noget. Vi planlægger næste år at bygge hundredvis af nye Angry Birds parker, siger adm. direktør hos Lappset Juha Laakkonen, ifølge Wall Street journal.

Ny selvopfattelse

Legepladserne udgør dog kun en lille del af det stadigt voksende Angry Birds imperium. Virksomheder fra små finske slikproducenter til den store svenske tøjkæde Hennes & Mauritz og den amerikanske legetøjsproducent Hasbro, nyder alle gavn af efterdønningerne fra det populære spil.

- Vi er for lang tid siden stoppet med at betragte os selv som værende udelukkende en spilproducent. Vi er i stedet et underholdningsselskab, siger marketingschefen hos Rovio Peter Vesterbacka, ifølge Wall Street Journal.

Læs også