*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Medie: Ny smartphone på vej fra Apple

Teknologigiganten er i færd med at udvikle en mindre og billigere iPhone-variant.

LIVE

Los Angeles

Rygter om Apples planer svirrer på ny.

I aftes skrev den anerkendte finansavis Wall Street Journal, at Apple i øjeblikket er i gang med at udvikle en ny og billigere version af selskabets populære iPhone-smartphone.

Nu skriver Bloomberg, at produktet meget vel kan blive lanceret allerede i 2013.

Finansmediet erfarer via kilder tæt på Apple, at selskabet har arbejdet på det nye produkt siden februar 2011.

Samsung skal udfordres

Apple ønsker tilsyneladende at entre segmentet for de lidt billigere telefoner og få et bedre tag på brugere i udviklingslandene, lyder meldingen.

Sammen med de øvrige produkter i Apples i-serie, herunder iMac, iPod og iPad, har iPhonen været med til at vende firmaets økonomiske udvikling.

Sydkoreanske Samsung Electronics, som bruger Googles Android-software, producerer billigere telefoner og formåede i tredje kvartal 2012 at sætte sig på 75 pct. af markedet på denne front.

Det er denne position, som nu skal udfordres, skriver Bloomberg, som hævder, at billigere bestanddele og materialer skal holde prisen nede på det nye produkt.

Natalie Kerris, en talsmand for Apple i Cupertino, Los Angeles, ønsker dog ikke at kommentere forlydenderne.

Fokus på Kina

Apples topchef Tim Cookhar tidligere sagt, at Apple fremover vil bruge flere kræfter på at ekspandere på det kinesiske marked.

Selskabet omsatte i tredje kvartal for et beløb på 5,7 mia. dollars i Kina og solgte mere end 2 millioner af den seneste model iPhone 5s i debutweekenden i december.

Hvis Apple fører de omtalte planer ud i livet vil der være tale om et væsentligt strategiskifte.

Koncernen har primært appelleret til de mere budget-bevidste brugere ved at reducere priserne for de ældre modeller.

Læs også