*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Boligpriserne rasler ned i Europa

Det europæiske boligmarked har det svært. Priserne er faldet markant det seneste år.

LIVE

Det danske boligmarked har i efterhånden flere år haft det ganske svært. Men danskerne er ikke alene om at have opleve priser, der har haft kurs nedad.

I resten af Europa er murstenene også blevet mindre værd. Det viser en opgørelse fra EU's officielle statistikkontor Eurostat, der har opgjort det samlede prisfald i området til et fald på 1,9 pct. i perioden fra 3. kvartal 2011 til samme kvartal i 2012. Ser man alene på euro-landene er der i samme periode tale om et fald på 2,5 pct.

Ny statistik

Det er første gang, at Eurostat udgiver en statistik over prisudviklingen på det europæiske boligmarked. Det har taget flere år at nå frem til en brugbar statistik, der menes at kunne blive et vigtigt redskab til at overvåge de makroøkonomiske bevægelser og risikoniveauet i den finansielle sektor.

Ikke overraskende er det det spanske boligmarked, der er hårdest ramt, når man ser på udviklingen fra 3. kvartal 2011 og et år frem, der er de nyeste tilgængelige tal. De spanske boligejere har således måttet sluge en nedgang i boligernes værdi på 15,2 pct. Irlands boligmarked er i samme periode dykket 9,6 pct., mens hollandske boliger er faldet med 8,7 pct.

Trods mange nedslående nyheder for de danske boligejere i de seneste år, er det danske boligmarked i EU-statistikkens optik "blot" faldet med 1,2 pct.

Norge buldrer frem

Anderledes godt er det gået for det norske boligmarked, der nyder godt af, at landets økonomi klarer sig godt. Nordmændenes boliger steg med 8,5 pct. i værdi i løbet af blot et enkelt år. Også Estland (8,4 pct.) og Luxembourg (7,1 pct.) har løftet sig markant.

Ser man i stedet på den kvartalsvise udvikling - fra andet kvartal til tredje kvartal i 2012, så ser det ud til, at priserne fortsætter ned. EU-gennemsnittet lyder på -0,4 pct. for perioden, mens euro-området er faldet 0,7 pct.

Her trækker de danske boligpriser dog op med 0,3 pct.

Læs også