*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

3-kunder mister sms'er

3's 4G-netværk volder fortsat nogle smartphone-brugere problemer.

LIVE

Mobilselskabet 3 oplever stadig, at nogle af kundernes sms'er går tabt eller bliver forsinkede.

Problemet berører kun telefoner, som er på 3's 4G-netværk.

Hanne Damgaard, kommunikationskonsulent i 3, forklarer, at ikke alle kunder på 4G-netværket er berørt af problemerne.

"Det er kun en lille del af de kunder, som sms'er fra en telefon, der går på 4G, som oplever, at sms'erne bliver forsinkede eller ikke kommer frem," siger hun.

Usikre udsigter

Hanne Damgaard fortæller, at selvom problemet nu er lokaliseret, ved man endnu ikke, hvad det skyldes.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår problemet bliver løst, men det bliver måske i nat.

IPhone-myte

Problemerne med 4G-netværket er tidligere blevet kædet sammen med en opdatering til iPhone.

Men Hanne Damgaard understreger, at den ikke har noget med sagen at gøre.

"Det er et generelt problem, som berører nogle af de smartphones, som går på 4G," siger hun.

Læs også