*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Valuta: Euro bremses på højeste niveau i 13 måneder

Det er på det seneste gået opad for euroen værdi i takt med, at Europa ser ud til at få bedre og bedre styr på gældskrisen, og verdensøkonomien så småt begynder at vise bedringstakter. Men torsdag siger investorerne stop.

LIVE

Euro bremses på det stærkeste niveau i 13 måneder, og skuffende tal for det tyske detailsalg, som uventet faldt med hele 4,7 pct. på årsbasis i december, kan være en del af årsagen.

- Hvis man håber, at efterspørgslen internt i Tyskland er en motor, som kan hjælpe med at genstarte periferi-økonomierne, taler det her imod. Der er en fundamental årsag til, at euroen trække sig lidt, siger Dan Dorrow, researchchef i amerikanske Faros Trading LCC, i et interview med Bloomberg News.

Euro ligger marginalt svækket i 1,3565 dollar mod omkring 1,3570 dollar ved dansk børslukketid onsdag, men spørger man storbanken Credit Suisse, vil euroen vinde yderligere terræn på den korte bane.

Credit Suisse tror, at euro på kort sigt kan styrkes til 1,40 dollar. Storbanken peger på et rekordstort overskud på betalingsbalancen for euroregionen som helhed og en balance i ECB, der er skrumpet med 9 pct. fra toppen, mens USA's centralbank i 2013 vil fortsætte med at købe obligationer i meget stor stil.

Endelig peger Credit Suisse på, at de positive, økonomiske overraskelser fra Europa relativt til dem, der kommer fra USA, ligger på det højeste niveau i to år, at euroen nyder godt af et fornyet flow af kapital til euroområdet, samt at euroregionens primære budgetunderskud kun er en femtedel af USA's underskud.

På længere sigt ventes udviklingen dog at vende igen. På tre til fem års sigt, tror Credit Suisse mest på dollaren.

Læs også