*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Bør DRs generaldirektør fyres?

Skal DRs generaldirektør have en fyreseddel efter kritik fra kollega? - læserne diskuterer.

LIVE

Der er både støtter og modstandere af DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn blandt Jyllands-Postens læsere, efter at TV2 Kanalchefen på TV2 Lorry, Dan Tschernia, har sagt, at hun skal fyres.

Baggrunden er, at DRs nye kanal DR3 sendte en pressemeddelelse ud, om at en ny eksklusiv natklub åbnede i København, hvilket fik Lorry til at bringe et interview med ejeren. Men natklubben var snyd, og et forsøg fra DR3 på at "teste pressen", og om den gjorde sin research grundigt nok.

Dan Tschernias angreb har skabt en række af reaktioner.  

Maria Rønn bebudede ved sin tiltrædelse, at niveauet skulle hæves i DR. Intet er sket - nærmest tværtimod

Ole Schwander, læser
"Maria Rønn bebudede ved sin tiltrædelse, at niveauet skulle hæves i DR. Intet er sket - nærmest tværtimod," skriver Ole Schwander på Jyllands-Postens debat.

Ole Schwanders kritik bakkes op af andre læsere.

"Der er grænser for hvad man kan tillade sig at drive gæk med, hvis man vil påberåbe sig at være professionel. Hvis det forholder sig som her beskrevet er jeg helt enig i, at fr. Rønn er alt for 'grøn'!," skriver Klaus Berg.

"Det er bare for sjov"

Andre mener, at Dan Thscernia skal slappe lidt af. F.eks. skriver Hans Heiselberg fra Brabrand, at "Det er lige så seriøst som P3, så der er ikke nogen der behøver tage på vej. Det er bare for sjov."

Andre mener, at Dan Tschernia må leve med, at der kommet nye formater. Ulf Maagard sammenligner DR3s metoder med dem, som vi kender bl.a. underholdningsfilmen Borat.  

"Tør øjnene Dan Tschernia. Nu er Douglas jo ikke de første til at lave løjer med mikrofonholdere. Yes Men og Borat har før fornøjet ved at få folk til i fuld alvor at udstille sig selv. Og "juristeriet" startede du muligvis selv da du prøvede at spille rettighedskortet. Snup en kiks og overvej om den nyhed skulle have haft airtime på din licensfinansierede regional station selvom den havde været sand....," skriver han.

Hvad mener du?

Er det her endnu én i rækken af DR-bommerter?

Bør sagen føre til, at Maria Rørbye Rønn bliver fyret?

Læs også