*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Kun hver fjerde kender nummeret til alarmcentral

Mange danskere kender ikke EU-landenes fælles nummer til alarmcentralen.

LIVE

I øjeblikket er tusindvis af danskere på skiferie i blandt andet Frankrig, Østrig og Italien. Her suser de med høj fart ned ad sneklædte bjerge, og selvom de fleste når uskadt til bunden, kommer mange også galt af sted.

Alene sidste år kom 650 danskere til skade fra den 30. januar og tre uger frem på skibakker rundt om i Europa.

Når uheldet er ude, er det ofte nødvendigt med hurtig hjælp. Men det kan være svært at få hjælp, når man ikke ved, hvem man skal ringe til, og det problem kan blive en bitter realitet for mange af de danske skiturister, der for tiden frekventerer de udenlandske skisportssteder.

En ny undersøgelse fra Eurobarometer viser nemlig, at kun hver fjerde dansker kender til EU-landenes fælles nummer til alarmcentralen, 112.

Fakta
Reglerne for 112
  • I henhold til EU-lovgivningen er det hvert enkelt medlemslands ansvar at informere offentligheden om EU-landenes fælles nummer til alarmcentralen, 112.
  • Siden 2009 har telekommunikationsselskaber været forpligtet til at sende en tekstbesked med information om nummerets eksistens til folk, der besøger et andet EU-land.
  • Syv ud af ti respondenter angiver, at de inden for det seneste år ikke er blevet gjort opmærksom på nummerets eksistens.
Kilde: Eurobarometer

Italien flopper - Polen topper

70 pct. af de adspurgte danskere svarer, at de ikke kender EU-landenes fælles nummer til alarmcentralen, og 6 pct. angiver endda et forkert nummer.

Kun lidt under hver fjerde svarer 112.

Eurobarometer konkluderer, at lidt over hver tiende EU-borger ikke er i stand til at kontakte alarmcentralen, fordi vedkommende ikke kender til ét eneste brugbart alarmnummer - hverken i hjemlandet eller udlandet.

Danskernes manglende kendskab til 112 er kun overgået af seks andre EU-lande. I bunden ligger Italien med sølle 5 pct., mens polakkerne topper med 57 pct.

Læs også