*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om os Persondatapolitik
0

Airbus vil ikke lave Boeings fejl

Batterierne, der har skabt problemer for Boeings 787, vil ikke blive brugt i Airbus's nye fly.

LIVE

Den europæiske flyproducent har opgivet at bruge lithiumbatterier på selskabets nye fly A350.

Airbus vil i stedet benytte sig af traditionelle nikkelbatterier, der også bliver brugt på selskabets fly af typen A380. Det skriver britiske BBC.

"Årsagen til problemerne med batterierne er fortsat uvis. Derfor har vi valgt at aktivere vores plan b, og dermed gå tilbage til nikkelbatterier," lyder det fra Airbus.

Fortsætter med testflyvninger

Netop lithiumbatterier har skabt store problemer for den evige rival Boeing, der benytter denne type batterier på sit fly af typen 787.

Alle fly af typen 787 fik flyveforbud i januar, efter at et batteri var brudt i brand om bord på et fly fra Japan Airlines.

Selv om lithiumbatterierne ikke vil være at finde på den endelige udgave af A350'eren, vil Airbus genneføre testflyvninger med denne type batterier.

Læs også