*

Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Husejerne betaler skatteregningen

Om få år betaler husejere op mod 90 pct. mere i boligskatter end lejlighedsejere. Det får både Realkreditforeningen og en boligforsker til at efterlyse politisk regulering.

Der bliver en stadig større forskel i beskatningen af villaejerne i forhold til ejerne af lejligheder, viser en analyse fra Realkreditforeningen. Der er dog meget store udsving i forskellene, alt efter hvor i Danmark man bor. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto

Husejere bærer en stadig større andel af den samlede skattebyrde på boligmarkedet.

Allerede i dag betaler husejere op til 70 pct. mere i boligskat end familier i ejerlejligheder, selv om deres boliger ligger i samme kommune og koster det samme. Forskellen i beskatning bliver kun større de kommende år.

Det skyldes det danske skattesystem, hvor den tidligere regerings skattestop populært sagt satte en stopper for den årlige stigning af beskatningen af danskernes mursten, men ikke af deres grunde.

Utilsigtet konsekvens

Ifølge Realkreditforeningen er der tale om en fejlkonstruktion, som politikerne bør gøre noget ved.

»Det er et meget iøjnefaldende eksempel på en utilsigtet konsekvens af lovgivningen. Uanset hvad man i øvrigt måtte mene om boligskatterne, så er det meget svært at få øje på noget politisk motiv til, at forskellen hele tiden skal vokse,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Forskelle øges

En familie på Frederiksberg i eget hus betaler i dag 40 pct. mere i boligskatter end naboen med en ejerlejlighed til samme pris. Familien med huset vil de kommende år komme til at betale 87 pct. mere i boligskatter end naboen. Det sker, i takt med at familien får den fulde skatteregning af grundens værdi.

I Gladsaxe udgør merbeskatningen af husejere i dag 52 pct., men vil stige til 62 pct. de kommende år. For en familie med et gennemsnitligt hus giver det en skattestigning fra 39.000 kr. til 51.000 kr. årligt.

Hvis huset blev beskattet som en ejerlejlighed, ville familien slippe med 31.500 kr. årligt. Det viser Realkreditforeningens beregninger.

»Stigningerne rammer parcelhusejere, mens lejlighedsejere – der deler jordareal med mange andre – slipper med moderate stigninger. Ved indfasningen af de kommende års grundskyldsstigninger vil forskellen blive endnu større og i nogle tilfælde op til 100 pct.,« siger Karsten Beltoft.

Uheldig model

Ifølge en boligforsker er tiden moden til at ændre skattesystemet.

»Der bør kun være én boligskat, som følger boligens samlede værdi – altså inklusive grunden. Så må stat og kommune finde en passende fordeling af pengene,« siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet.

Han mener, at den eksisterende skattemodel er uheldig.

»Boligbeskatningen har udviklet sig i en uheldig retning, fordi skatten på grunden kommer til at fylde for meget. Det var ikke hensigten med ejendomsværdiskatten,« siger Morten Skak.

Konsekvensen er bl.a., at familier med ejerlejligheder tilgodses med større prisstigninger.

»Det betyder, at prisen på huse vil falde, mens prisen på ejerlejligheder vil stige. Den samlede boligbeskatning bliver nemlig priset ind i værdien af boligen, efterhånden som det bliver kendt, at den stiger,« siger Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter.

Ældre overrumples

Grundskyldsstigningen er især et problem for mange ældre boligejere i de større byer.

»De har købt på et tidspunkt, hvor boligbeskatningen var en helt anden, og de bliver overrumplet af den ret massive stigning i grundskylden,« siger Curt Liliegreen.

Husejere på Frederiksberg kan se frem til at betale gennemsnitligt mere end 100.000 kr. i alene i grundskyld om året, når grundskyldsstigningen er fuldt indfaset om 12 år.

I år betaler en husejer på Frederiksberg næsten 2.800 kr. mere end sidste år, og sådan vil det fortsætte de næste 12 år med et stigende beløb hvert eneste år, fordi grundskatten må stige med op til 7 pct. om året.

Læs også