*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Boligen er blevet en del af identiteten

Danskerne er dem, der bruger flest penge på boligen.

LIVE
8 af 10 boligejere mener, at boligen er en del af deres identitet.

Boligen er i stigende grad blevet en del af danskernes identitet, og 6 af 10 boligejere mener ligefrem, at boligen er en forudsætning for et godt liv.

Ikke mindre end 8 af 10 boligejere mener desuden, at boligen er en del af deres identitet.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Nykredit.

Flere penge går til boligen

At boligen skal sende et signal om, hvem vi er, betyder også, at boligejerne nu bruger en større del af deres indtægt på netop boligen.

Udgiften til boligen udgør således i dag cirka 22 pct. af det samlede private forbrug. Det er dobbelt så meget som tilbage i 1970'erne.

Maden udgør en mindre del

Til gengæld er indkøb af mad nu kun halvt så stor en del af forbruget som tidligere.

Betyder det så, at vi køber store køleskabe, men ikke fylder noget i dem?

"Det kan måske virke lidt paradoksalt. Nu er der gennem årene brugt mange penge på samtalekøkkener og køkkenudstyr. Men omvendt er der jo også en grænse for, hvor mange røde bøffer, man kan spise. Når velstanden stiger, fylder madindkøbene mindre i budgettet. Men samtidig er priserne på boliger steget meget kraftigere end priserne på mad," forklarer Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom hos Nykredit.

Kulturelle forskelle

Når udgifterne til bolig nu udgør mere end en femtedel af privatforbruget, bunder det efter økonomens opfattelse også i kulturelle forskelle.

"I Danmark har vi i kraft af realkreditten tradition for at eje vores boliger. Samtidig er boligen ramme om sociale forekomster. Vi inviterer vennerne hjem til middag, mens man i Italien går ud for at spise sammen med vennerne. På den måde flyttes forbruget et andet sted hen. I Danmark har boligen følelsesmæssigt stor betydning. Tidligere undersøgelser har vist, at danskerne er det folkefærd, der bruger flest penge på hjemmet. Det er et spørgsmål om prioritering," siger Johan Juul-Jensen.

Han henviser samtidig til de mange tv-programmer om bolig.

"Vi vil gerne se, hvordan andre - og måske især de kendte - bor. Det er jo nærmest et umætteligt marked," tilføjer han.

Opsparing til pension

Men boligen er alligevel først og fremmest en meget vigtig del af danskernes økonomi.

"Boligen skaber ikke kun identitet og social status. At eje sin bolig har også stor økonomisk betydning. For mig at se er det fortsat det vigtigste," siger Johan Juul-Jensen.

Det hænger sammen med, at boligkøbet typisk er danskernes største investering. Samtidig opfattes boligen som en del af den samlede pensionsopsparing.

"Tidligere talte man om pensionsopsparing. Nu taler man om at spare op til pension. Ændringen er sket i takt med, at mulighederne for at betale ind på pensionsopsparinger er blevet begrænset. Det gælder bl.a. loftet over ratepensioner," forklarer Johan Juul-Jensen.

"Det har bl.a. gjort det svære for mennesker med høje indtægter at spare tilstrækkeligt op til, at de kan fastholde deres forbrug som pensionister.

Derfor giver det rigtig god mening at se boligen som en del af pensionsopsparingen. Ved at afdrage på sin gæld kan man sikre sig en lavere husleje som pensionist. Det kan ske ved at lægge lån om, låne i friværdien eller ved at sælge boligen og flytte i en mindre bolig," tilføjer Johan Juul-Jensen.

Læs også
Annonce