*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Svimlende kvadratmeterpris: 1,36 mio. kr.

Men er man hurtig, kan det lade sig gøre at få rabat på Hong Kong-lejligheden til 590 mio. kr.

LIVE
Sun Hung Kai Properties har tilsyneladende en svaghed for dyre projekter. Da ejendomsudviklingsselskabet sidste år købte denne grund i Shanghai, var det til den højeste pris, der nogensinde er givet for jord i Kina: 19,5 mia. kr. Foto: AP

Verdens dyreste boligkvadratmeter findes nu i Hong Kong, hvor ejendomsudviklingsselskabet Sun Hung Kai Properties udbyder boliger i det luksuøse Victoria’s Peak område til ekstreme priser.

En bolig er udbudt til 819,1 mio. HKdollar, hvilket svarer til 590 mio. kr. Det er en pris på 1,36 mio. kr. per kvadratmeter, da boligen er på 433 kvadratmeter, hvilket er verdens højeste pris, mener Wall Street Journal - China.

Joanne Lee fra Colliers International vurderer, at det i hvert fald er Asiens dyreste kvadratmeter, men hun vil dog ikke bekræfte om det er verdens dyreste.

Boligmarkedet i Hong Kong har dog over en længere periode stået i stampe, efter at regeringen har lanceret tiltag, som skal reducere boligprisstigningerne. Blandt andet er der indført boligsalgsafgifter.

Slå til nu - og få et afslag i prisen

Wall Street Journal skriver, at den stagnerende udvikling i Hong Kong har medført, at bolighandlerne typisk bliver gennemført med rabatter, og Sun Hung Kai er også parat til at give rabat ved en hurtig handel.

Den dyreste bolig i Australien med udsigt over Bondi Beach i Sydney blev sidste år solgt til 21 mio. dollar svarende til 117 mio. kr. Det var en lejlighed på blot 90 kvadratmeter Det giver en kvadratmeterpris på 1,3 mio. kr., skriver The Sydney Morning Herald.

Læs også
Annonce
Annonce