*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Billigst at købe bil med nyt boliglån

1 pct. lån kan blive en alvorlig konkurrent for banker og bilfinansieringsselskaber, mener ekspert.

Privatøkonomi
Bilkøbere har fået en ny og billig lånemulighed med et realkreditlån med en rente på 1 pct. Arkivfoto: Jens Dige

Et nyt boliglån med en rente på historisk lave 1 pct. kan vende op og ned på markedet for forbrugs- og billån.

For selv om der er etableringsomkostninger på op mod 15.000 kr. er lånet med en løbetid på 10 år billigere end banklån. Hvis man eksempelvis skal låne 200.000 til en ny bil i sit realkredtinstitut koster det 200 kr. mindre end absolut billigste tilbud i banken.

Det viser en sammenligning af realkreditlånet, der foreløbig kun tilbydes af BRFkredit, og banklån på låneportalen Mybanker. Her fås absolut billigste billån hos GE Money Bank. Låner man 200.000 kr., skal man betale 2.911 kr. om måneden.

Nyt 1 pct. lån
  • BRFkredit lancerer et helt nyt boliglån med en løbetid på maksimalt 10 år. Lånet er baseret på en rente på blot 1 pct.
  • Lånet kan blive en konkurrent til bankernes bil- og forbrugslån.

Og i banken kan billånet hurtigt blive endnu dyrere. Højeste ydelse i GE Money Bank er således 3.385 kr. om måneden. I bankerne kan priserne variere meget alt afhængig af, hvor god kunde man er. Låner man i realkreditinstituttet, kræves der kun, at man har friværdi i boligen.

I regneeksemplet er der taget udgangspunkt i et helt nyt lån.

"Vi mener, det er et godt alternativ til almindelige billån," siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund, til epn.dk. Og det er bankekspert, John Norden fra Mybanker enig i.

"Med en så lav rente, er det en skarp konkurrent til banklån. Det er oven i købet et fint lån til dem, der vil det hele. Man får lånet til en lav rente, og man får hurtigt betalt tilbage," siger John Norden til epn.dk.

Det er ikke længere usædvanligt med billån med løbetid på både 7 og 10 års løbetid. Laveste månedlige ydelse får man, hvis man vælger et 10-årigt lån. Her slipper man med 2.000 kr. om måneden, hvis man vil låne 200.000 kr. Er lånet på 500.000 kr., skal man betale godt 4.900 kr. om måneden, hvis man vælger et lån med 10 års løbetid.

At der er pant i boligen for at låne til en bil er ikke et problem, mener John Norden.

"Afgørende er jo den ekstremt lave pris. Det gode er, at man næsten ikke kan dumme sig længere, hvis man vil låne i boligen. For uanset hvilket lån man vælger, får man en ekstrem lav rente," siger John Norden.

Det nye 1 pct. lån er baseret på en 10-årig obligation, men det er også muligt at afvikle det på syv år eller mindre. Renten ligger fast i hele lånets løbetid.

Så meget koster det at låne 200.000 og 500.000 kr.

200.000HovedstolOmkostningerUdbetalt1. års ydelse1. års ydelse efter skatÅOP
7 år215.81910.423200.00033.28932.2583,69
10 år24.05723.0073,17
500.000
7 år529.11415.886500.00081.61379.0853,18
10 år58.97956.4072,75
Læs også
Annonce
Annonce